Efter sager om politiske ansættelser: Ekspert og politisk flertal vil granske regler

Et bredt politisk flertal støtter et forslag om, at reglerne for ansættelse af embedsmænd i centraladministrationen skal ses efter i sømmene.

De nuværende regler er nemlig i bedste fald langtfra tidsvarende, når der gang på gang kan påvises tætte bånd til regeringen i en række nyansættelser.

Det mener Tim Knudsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der derfor foreslår en gennemskrivning af de ifølge ham forældede betænkninger.

»Det er nødvendigt at rydde op i det rod, der efterhånden har udviklet sig,« siger han.

Det er særligt den seneste tids ansættelser af en række embedsmænd med tætte bånd til Socialdemokratiet i en række ministeriers kommunikationsafdelinger, der vækker bekymring hos professoren:

»Det er politiske rådgivere, der kommer ind ad bagdøren. Man bør finde ud af, hvor grænserne for information og kommunikation går, før det bliver politisk agitation betalt af skatteyderne. Den grænse er der behov for at få diskuteret og endevendt i et udvalg, der f.eks. kan udmunde i nye betænkninger på området. Det er i allerhøjeste grad på tide.«

Der har tidligere også lydt kritik af, at borgerlige ministre lod politiske sekretariater vokse, og at neutrale embedsmænd reelt blev brugt til politisk betjening.

Bør være neutrale

Ministeriernes pressechefer er i dag – i modsætning til ministres særlige rådgivere, populært kaldet spindoktorer – neutrale embedsmænd, som skal tjene den siddende minister og bliver på posten, når regeringsmagten skifter.

Tim Knudsen mener, at man med fordel kunne diskutere, om ansatte i presse- og kommunikationsafdelinger skal have samme status som de særlige rådgivere. Også kommunikationsenheden Regeringen.dk og S-rådgiveren Martin Rossens omdiskuterede rolle som stabschef i et nyoprettet politisk sekretariat i Statsministeriet, mener Knudsen, bør indgå i granskningen. Bl.a. fordi stabschefen gennem sit medlemskab af magtfulde ministerudvalg er gjort til »et faktisk medlem af regeringen uden at bære ministeransvar«.

»I andre lande har man masser af politisk rekruttering omkring en minister. Det finder jeg ikke problematisk, men det er problematisk, at man her i landet ikke vedgår det,« siger han.

Allerede forrige uge indkaldte flere borgerlige partier statsminister Mette Frederiksen i samråd om de ansættelser, som Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, tidligere har kaldt for »et skråplan inden for dansk forvaltningstradition«.

Mette Frederiksen har imidlertid afvist at stille op i samrådet, skriver Berlingske. I stedet henviser hun til skatteminister Morten Bødskov, da »spørgsmål om ansættelse i staten generelt og generelle personalemæssige spørgsmål hører under skatteministerens ressort,« som hun skriver i et svar til Folketinget.

Det er langtfra første gang, at embedsværkets rolle er blevet gransket og beskrevet i alt fra udvalg til kodeks og betænkninger. I 2004 udkom betænkning 1443: ”Embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre” - udarbejdet på baggrund af et udvalg med professor, dr.jur. Jens Peter Christensen som formand.

Den havde bl.a. fokus på de særlige rådgiveres samspil med embedsapparatet og vurderede, at et større antal særlige rådgivere i ministerierne ville »komme til at udgøre en særskilt politisk-taktisk rådgivningsenhed, som på en uhensigtsmæssig måde er afkoblet fra ministeriets faglige rådgivning«.

I 2013 udkom betænkning 1537: ”Ministrenes særlige rådgivere. Et serviceeftersyn” - også med højesteretsdommer Jens Peter Christensen som formand. Den anbefalede, at »antallet af særlige rådgivere pr. minister fortsat bør være yderst begrænset og ikke bør overstige to til tre«.

Siden er også det såkaldte Kodex VII udkommet som en hjælp til, at medarbejdere og chefer i centraladministrationen kender »deres centrale pligter som embedsmænd«.

Tim Knudsen mener, at der siden er sket et skred fra dengang, da man opfandt ansættelsesformen for særlige rådgivere:

»Det var netop til spindoktorer, man opfandt den særlige kategori. Nu anvendes den mere på egentlige politiske rådgivere. Man kunne åbne for en øgning af særlige rådgivere i stedet for, at regeringen nu smugler dem ind som almindelige embedsfolk.«

Politisk flertal: Ja tak

Et bredt politisk flertal hilser først og fremmest Knudsens tanker velkommen og vil nu tage debatten om en ny betænkning i et af Folketingets øverste udvalg – Udvalget for Forretningsorden.

»Det er muligt, vi skal have et andet system, end vi har i dag. Men så skal systemet i så fald besluttes bredt i Folketinget. Det skal ikke besluttes af regeringen. Det er vigtigt, fordi vi står i en tid med stor mistillid til de politiske institutioner. Hvis ikke den skal forstærkes, er det vigtigt, vi går ind ad fordøren, når vi laver tingene om,« siger De Radikales medlem af Folketingets Præsidium, Jens Rohde, og fastslår, at ingen partier på dette område nødvendigvis »er bedre end andre«:

»Men det, vi har oplevet det seneste par måneder, bærer øget mistillid til bålet. Det dur ikke. I virkeligheden er det meget godt, det sker. For det åbner folks øjne for, hvad der foregår, og så vi kan tage en åben diskussion, der kan munde ud i en betænkning på området. For når den næste regering kommer, lægger den jo bare 10 pct. ovenpå. Sådan har det været siden 2001. Den spiral skal vi have kontrol med.«

Det er Venstre enig i.

»Det er en diskussion, der burde være taget, uden at regeringen bare startede med at køre over for rødt,« siger politisk ordfører Sophie Løhde og fortsætter:

»Hvis man har et ønske om at få flere politiske rådgivere, skal man sige det og ansætte folk som det, de er: politiske rådgivere. Det her er noget svineri over for de mange dygtige embedsfolk, vi har ansat i centraladministration. Jeg tvivler på, nogen af dem synes, at det her er sjovt.«

Også Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti støtter en revideret betænkning.

»Vi ser en amerikanisering af dansk politik, hvor det ligner, at man er ved at ansætte politiske pressechefer i ministerierne. Det her er en helt uset grad af kammerateri, der ikke hører hjemme i dansk politik,« siger Peter Skaarup (DF).

Eksperthøring på vej

I første omgang vil Udvalget for Forretningsordenen planlægge en eksperthøring på Christiansborg, hvor politikerne kan blive klogere på sagen. Tim Knudsen er en oplagt gæst, mener Peter Skaarup.

Formand for Folketinget Henrik Dam (S) har ifølge sin presseafdeling »ingen kommentarer«. Socialdemokratiets gruppeformand, Flemming Møller Mortensen, er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser.