Laksen bed på krogen i naboens have – nu når de massive oversvømmelser helt til Christiansborg
Vandet fra de store åer presser lodsejerne mange steder i Jylland. Politikere og eksperter kræver handling. I Bjerringbro fangede en mand en fisk i naboens have.
»Jeg kan også lige fortælle dig noget positivt. Jeg fangede en laks i naboens have på 85 cm. Den vejede 5,5 kg,« siger Johannes Ditlefsen fra Bjerringbro med et grin.
Ellers er der for mange lodsejere langs Danmarks største vandløb, Gudenå, ikke meget at grine af i disse dage. De har måttet se vandet stige og stige i en for årstiden så usædvanlig grad,…