Jagten på det fællesskab, som Danmarks unge har mistet
Er flere børn og unge, der mistrives, og flere børn og unge med diagnoser som angst bare en del af pakken i en moderne verden – eller er der faktisk noget, vi kan gøre? Børneforskere taler om færre spørgsmål til de unge om, hvordan de har det. Og om færre valg og flere givne fællesskaber. Kan man finde noget af det i landsbyen Bøvlingbjerg i Vestjylland?
60 teenagere ligger i en cirkel med ansigterne mod hinanden på et halgulv i landsbyen Bøvlingbjerg i Vestjylland.
På Bøvling Idrætsefterskole varmer de kroppen op til endnu en times gymnastik, som tusindvis af danske teenagere har gjort det i årtier især i denne del af landet, hvor gymnastik er omdrejningspunktet i unge menneskers liv. På samme tid er…