DF-formand om han og hun på universitet: Svenske forhold sniger sig ind i Danmark

De Konservatives uddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll har kaldt det udansk, og spørger man Dansk Folkepartis formand, Kristian Thuelsen Dahl, ligner det da også svenske tilstande.

»Jeg synes, at det går alt for vidt. Det er kommet ud af proportioner. Det, vi har grinet lidt af i forhold til Sverige i mange år, sniger sig ind i Danmark.«

Han taler om indholdet af den mail, som institutleder på Københavns Universitets (KU) Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Mette Sandbye fredag sendte til sine ansatte. Her opfordrede hun dem til at tage hensyn til transkønnede studerende og dem, som hverken identificerer sig som mand eller kvinde, såkaldte nonbinære personer.

Ifølge TV 2, som har fået mailen tilsendt fra en af instituttets ansatte, lyder det bl.a., at underviseren med fordel kan sende en mail til de studerende, »hvori du beder dem om at give besked, hvis de bruger et andet kaldenavn end det, de officielt er indskrevet som. Derved undgår du at bruge et navn som den studerende muligvis kan føle sig ubehagelig tilpas ved, fx ved opråbning.«

Underviserne rådes til at undgå brug af »kønnede betegnelser« som »damer/piger eller gutter/drenge« og i stedet bruge neutrale betegnelser. Og Mette Sandbye skriver, at man hellere skal kalde den studerende ved navn i stedet for at bruge han eller hun, »hvis du er i tvivl om, hvad denne bruger.«

En krænkelseskultur

»Jeg synes, det er en glidebane i forhold til en krænkelseskultur, hvor man kun kan tage hensyn til mindretal, hvis man gør vold på almindeligheder,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Mette Sandbye understreger over for Jyllands-Posten, at der er tale om gode råd og ikke et regelsæt, ligesom hun fortæller, at vejledningen blev sendt til de ansatte, fordi nogle havde udtrykt tvivl om, hvordan de skulle agere i forhold til de transkønnede og nonbinære studerende.

Men ifølge Kristian Thulesen Dahl kan det være svært at vurdere, hvornår en leder blot kommer med gode råd, og hvornår de også forventes, at rådene efterleves.

»Det er ikke ligegyldigt, når en leder siger til sine medarbejdere, at man skal omtale elever på en bestemt måde. Så kan medarbejderne ikke bare se stort på det. Hvis elever klager om tre uger, fordi mailen ikke er blevet fulgt, hvad er så næste skridt?,« siger han.

DF-lederen husker tilbage på sin tid som ungdomstræner på fodboldholdet i Nørre Snede, hvor han råbte »kom så gutter« til holdet.

»Og så skriver hun, at man helst ikke skal bruge betegnelsen gutter. Men gutter er jo ikke sagt i nogen som helst negativ betydning.«

Men tiderne har jo ændret sig, og der er flere transkønnede og nonbinære personer. Skal vi ikke også følge med?

»Jeg er stor tilhænger af, at man tager hensyn, så hvis man står over for et menneske, som erklærer sig som transkønnet, skal man selvfølgelig tage hensyn til det. Men selv om man kan sige, at der er flere, der bekender sig til at være transkønnede, er det nu engang sådan, at det mest gængse er, at man enten føler sig som en dreng eller pige. Hvorfor må vi så ikke sige det, uden at vi krænker et mindretal?«

Hvad skal man så gøre for at inkludere de transkønnede og nonbinære?

»Man skal bare opføre sig ordentligt. Hvis man står over for et mennesker, som siger, at det er transkønnet, skal man da respektere det. Men vedkommende må også finde sig, i at hvis man står over for en stor flok, så kan man godt sige: Drengene går herover, og pigerne går herover.«