Formandskabet er fortid: 24 timer, der aldrig vil blive glemt i Venstre
Kristian Jensen foreslog, at de begge trådte tilbage, men Løkke afslog. Næstformandens modtræk var at bebude et kampvalg mod V-formanden. Så vidt kom det aldrig. Efter et skæbnesvangert døgn er formandskabet færdigt. Det sluttede med et tweet.
Fredag kl. 14.50: Presset blev bygget op i timerne inden det første møde på Hotel Comwells Kellers Park i Brejning.
Som det hidtil tungeste folketingsmedlem gik veteranen Bertel Haarder til tasterne og krævede, at Lars Løkke Rasmussen trak sig.
»Selv hører jeg til de mange tavse gruppemedlemmer, der mener, at den langvarige strid er helt uholdbar i længden,…