Studerende støtter flere studiepladser i små byer, men der skal følge penge med
Det er godt at oprette flere uddannelsespladser decentralt, mener de studerende. Men støtten kommer ikke uden bekymring.
Der er støtte fra flere af de studerendes foreninger til de politiske planer om flere studiepladser uden for de store byer. Men studiepladserne skal ikke tages fra de større byer. Og der skal følge penge med, for det er dyrere at uddanne decentralt.
»Vi vil rigtig gerne have flere uddannelsespladser uden for de store byer. Der er ikke nogen seminarielukninger siden 1970’erne, der ikke har mødt studentermodstand. Men det virker som en rigtig dårlig idé, hvis man vil lukke uddannelsespladser i de store byer og flytte dem ud. Vi står i lærermangel og pædagogmangel,« siger Rasmus Holme, forperson i Lærerstuderendes Landskreds.
Det virker som en rigtig dårlig idé, hvis man vil lukke uddannelsespladser i de store byer og flytte dem ud. Vi står i lærermangel og pædagogmangel.Rasmus Holme, forperson i Lærerstuderendes Landskreds
Han frygter, at det vil koste studerende, hvis unge får at vide, at de kun kan få en plads i de mindre byer.
»Det er jeg bange for, at nogle studerende vil takke nej til,« siger Rasmus Holme.
Før valget meddelte Socialdemokratiet, at op mod 1.000 uddannelsespladser inden for velfærdsområdet skulle flyttes ud. I rød bloks aftalegrundlag bag den socialdemokratiske regering står der, at der skal sikres uddannelser i hele landet, og at der skal være en »bedre geografisk spredning af velfærdsuddannelserne«.
Direkte adspurgt ønskede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fredag ikke at sætte tal på regeringens ambitioner om decentralisering af uddannelsessektoren. Men hun lægger ikke skjul på, at det er vigtigt at uddanne unge decentralt inden for f.eks. velfærdsområdet, fordi det kan være med til at sikre, at der er arbejdskraft nok til at dække behovet for lærere, pædagoger og sygeplejersker i hele landet.
Mange tomme pladser
Det er dog svært at fylde pladserne op, viser statistikken over ledige studiepladser. Der er flest studier med ledige pladser i Jylland. Som omtalt i Jyllands-Posten lørdag er f.eks. alle pladser på læreruddannelsen på VIA University College i Aarhus fyldt op, men der er stadig masser af ledige pladser på professionshøjskolens afdelinger i Skive, Nørre Nissum og Silkeborg.
Jeppe Lundmann, næstformand i Studenterforum UC, er positiv over for, at velfærdsuddannelserne skal være bredt repræsenteret i hele landet. Foreningen mener dog, at det er vigtigere at prioritere kvaliteten i uddannelserne end decentralisering. Han er betænkelig ved decentralisering, hvis der ikke følger ekstra penge med.
»Det at decentralisere kræver, at midlerne følger med, og at kvaliteten følger med. Hvis vi skal sikre kvaliteten i hele landet, skal regeringen droppe omprioriteringsbidraget, så der bliver frigivet flere midler til, at professionshøjskolerne kan drive gode uddannelser i hele landet,« siger Jeppe Lundmann.
Rasmus Holme håber, at der følger flere penge med regeringens ambitioner.
»Man skal være bevidst om, at det koster flere penge at uddanne en lærer i Nørre Nissum end i Aarhus, fordi man dér har stordriftsfordele. Men der har vi som lærerstuderende store forventninger til den nye regering,« siger Rasmus Holme.
Udfordring på universiteter
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener, at der er udfordringer ved at decentralisere de lange videregående uddannelser på universiteterne.
»Man kan sagtens lave udflytninger, men det koster jo penge. For har man ikke en vis kritisk masse i forskere og en vis tyngde, kan det gå ud over fagligheden, hvis man splitter for meget op. Jeg har svært ved at forestille mig, at man laver en masse små campusser over hele landet. Omvendt er der også en styrke i, at man kan komme på universitetet uden at skulle flytte langt væk fra sin familie,« siger Johan Hedegaard Jørgensen, formand for DSF.