23-årig mand døde ved sammenkomst: Skyldtes det lattergas?

Midt- og Vestsjællands Politi er fortsat på bar bund i sagen om en 23-årig mand, som døde tidligt søndag morgen efter en sammenkomst i Køge.

Manden havde ikke, som det først blev oplyst, deltaget i en fest, men en hyggeaften i nogle lokaler ved havnen, hvor der blev spillet Playstation og røget vandpibe. Men tidligt søndag blev den 23-årige dårlig og besvimede, hvorefter han blev kørt på hospitalet, hvor han blev erklæret død.

»Vi er ikke ude på selve stedet, da det sker, fordi politiet ikke bliver orienteret om det, når der sker et sygdomstilfælde. Det er kun, fordi der er indberetningspligt, når et ungt menneske dør uventet, at vi får en underretning af hospitalet, og så er vi ude at undersøge stedet efterfølgende,« siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Charlotte Tornquist.

Tre døde af lattergas

Ude på stedet fandt politiet adskillige lattergaspatroner. Ligsynet mandag kastede ikke lys over dødsårsagen, og man afventer nu obduktionen og svarene på en række prøver. Men politiet udelukker ikke, at lattergas har spillet en rolle.

»Vi kan ikke sige, at det er lattergassen, der er skyld i dødsfaldet, men vi har en frygt for, at det kan have haft en effekt,« siger Charlotte Tornquist.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har der siden 2007 været påvist tre dødsfald som følge af den lovlige lattergas, men styrelsen udelukker ikke, at det reelle tal kan være højere. Overlæge på Giftlinjen Dorte Palmqvist understreger da også, at lattergas ikke er ufarligt.

»Mange tror, at det ikke er særlig farligt, for nogle har oplevet at få det ved en fødsel eller hos tandlægen. Men der er det blandet op med 50 pct. ilt. Hvis man tager det ved at fylde en ballon op og indånde det derfra, er det 100 pct. lattergas, og det er forskellen. Lattergassen fortrænger ilten i lungerne, og hvis man tager gentagne inhalationer, fortrænger man så meget, at man får akut iltmangel. Det betyder, at man bliver bevidsthedspåvirket, bevidstløs, går i koma, i kramper, og i værste fald bliver man kvalt og dør af det,« siger hun.

Tal udtrukket af rusmiddelforsker Jakob Demant for Ritzau på baggrund af Ungeprofilundersøgelsen viste tidligere på året, at én ud af syv unge i alderen 18-25 år har prøvet at bruge lattergaspatroner. For unge mellem 12 og 18 år er tallet 1 af 20.

Kan få nerveskader

Dorte Palmqvist fortæller, at Giftlinjen inden for de seneste par år har været i kontakt med læger, som har behandlet patienter med et længerevarende og højt forbrug af gassen.

»Patienterne har fået b12-vitaminmangel, som har medført, at de har fået nerveskader. Nogle har taget 100 eller 200 patroner hver aften i ugevis. De får føleforstyrrelser. Det starter ofte med en snurren og prikken i hænder og fødder, men også nedsat følesans i arme og ben. De kan have nedsat finmotorik, svært ved at gå og stå, de kan have hukommelsesbesvær, og nogle af skaderne kan være vedvarende,« lyder det fra overlægen.

Midt- og Vestsjællands Politi venter at have nyt i sagen i næste uge.