Flertal vil sikre flere organdonationer

En del organer går til spilde, fordi det i nogle tilfælde kan være svært at konstatere, om hjernedøden er indtrådt.

Det vil et bredt politisk flertal fra 2020 rette op på og håber at kunne øge antallet af organer, som lever videre i andre kroppe, og redde eller forbedre liv, med 20-40 pct.

»På baggrund af erfaringer fra udlandet kan vi se, at det giver god mening at bruge hjertedødskriteriet – altså at hjertet holder op med at slå – som supplement til det hjernedødskriterium, som har været brugt siden 1990,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Det er medicinske og kirurgiske fremskridt på transplantationsområdet, som gør det muligt at bruge hjertedøden som supplement til hjernedøden.

»I dag er organer, som doneres efter, at hjertedøden er konstateret, lige så gode som organerne fra de hjernedøde. Det skyldes også, at det er muligt at optimere organerne i maskiner, inden de bliver transplanteret,« siger centerleder Helle Haubro Andersen fra Center fra Organdonation, som i et udvalgsarbejde med læger fra flere specialer har udarbejdet grundlaget for den politiske enighed.

Undervejs har også Sundhedsstyrelsen vurderet konklusionerne og anbefalet den nye kurs.

Store skader i hjernen

Helle Haubro Andersen forklarer, at der i dag er patienter, hvor hjernedøden ikke kan konstateres, når de dør af store skader i hjernen, og dermed får de – og deres pårørende – ikke mulighed for at donere organer, selv om de er indstillet på det.

»Når hjertedødskriteriet igen kommer i spil, kan man slukke for respiratoren, når der ikke er flere behandlingsmuligheder tilbage – typisk er det mennesker med stor hjerneskade. Så holder hjertet op med at slå, og så kan man udtage organerne,« siger hun og tilføjer:

»Det er virkelig noget, som batter. Det her vil redde menneskeliv.«

At give medvind til hjertedødskriteriet kræver ikke ny lovgivning, men sundhedsministeren vil øge opmærksomheden omkring det politiske initiativ med en informationskampagne, og Sundhedsstyrelsen vil følge forløbet og samle erfaringerne op efter to år, hvor hjertedødskriteriet supplerer hjernedødskriteriet.

»For nogle vil det, at hjertet skal stoppe, før organerne kan tages ud, måske virke tryggere, og jeg håber da, at det vil få flere til at melde sig som organdonorer,« siger Ellen Trane Nørby og understreger, at hun i vejledningen vil gøre noget ud af, at der skabes plads og rum til, at de pårørende får tid til afsked med deres kære, inden vedkommende køres væk for at få fjernet organerne.

Nyreforeningens formand er begejstret.

Mangel på organer

»Det her vil virkelig rykke for nyrepatienter, hvor der jo mangler organer. Det batter,« siger Jan Rishave og peger på, at et stort flertal i befolkningen ifølge flere meningsmålinger tilkendegiver, at de er for organdonation.

Der er i dag over 1 mio. danskere, som har ladet sig registrere som organdonorer, men Nyreforeningen ser gerne, at antallet øges.

»Ved at alle, som fylder 18 år, bliver bedt om at tage stilling, når de modtager deres sundhedskort. Ja, nej, ved ikke,« siger Jan Rishave.

Også organdonorforeningen 7liv med formand Karin Riis-Jørgensen tager meget positivt imod, at politikerne »nu sender et så klart og entydigt signal«.

»Det er helt fantastisk, at sundhedsministeren har taget det op, og at vi nu kommer på højde med udlandet,« siger hun, der selv er organdonor og har leveret sin ene nyre til sønnen.

7liv kæmper for at få flere organer frem, og de går skridtet videre i forhold til Nyreforeningen og mener, at alle danskere bør være automatiske organdonorer, når de fylder 18 år med mindre, de aktivt melder fra – modellen kaldes også formodet samtykke.

I 2018 var der i Danmark 100 afdøde donorer og 329 fik glæde af et nyt organ – heraf fik 77 en nyre fra en levende donor. Ved udgangen af 2018 stod 477 personer på venteliste til et nyt organ.