Fortsæt til indhold
Indland

Fritidsklubber vil ikke længere kun spille computer for sjov

Den frie leg i fritidsklubbernes computerrum er flere steder langsomt ved at blive afløst af et fokus på e-sport. Men er det overhovedet fritidsklubbernes opgave at tilbyde børnene mere skærm?

I skolen kigger de på iPads. I fritidsklubben bliver de afløst af computere, Playstation og Xbox.

Mens skolebørn i SFO’erne har mere begrænset adgang til computerspil, sker der ofte et radikalt skifte, når børnene begynder i 4. klasse og dermed i fritidsklub. Langt størstedelen af fritidsklubberne har således computerrum, hvor børnene kan spille dagligt.