»Det er ikke sjovt at stå med ens datter ovre ved jernbaneskinnerne«
Det kan mærkes, at der er blevet færre senge til flere psykisk syge patienter, lyder det fra en mor. Forleden truede hendes syge datter med at kaste sig ud foran et tog.
Fredag aften skete det atter engang. Tina Ræbild blev ringet op af sin 22-årige datter, Camilla Andersen, som i en larmende psykose var stukket af fra den lukkede psykiatriske afdeling, hvor hun er indlagt, og nu stod ved jernbaneskinnerne og truede med at kaste sig ud foran et tog. Det lykkedes Tina Ræbild, som befandt sig mange kilometer fra datteren,…