Fortsæt til indhold
Trossamfund med udenlandske forbindelser

Tyske politikere advarer om tysk stormoskés forbindelser til Danmark

Ifølge den tyske efterretningstjeneste er en kontroversiel moské i Hamborg et instrument for den iranske statsledelse. Nu viser det sig, at den danske Imam Ali Moskeen ifølge sine egne vedtægter skal overdrage alle sine bygninger til moskéen i Hamborg den dag, den selv bliver opløst. De tyske politikere advarer: Det skal den danske regering tage særdeles alvorligt.

Den tyske efterretningstjeneste har i årevis advaret om, at Imam Ali Moskeen i Hamborg har forbindelse til Iran og spreder holdninger, der kan true det tyske samfund. Foto: Angelika Warmuth/AP

Det var den 15. januar sidste år, at det tyske parti De Grønnes ordfører for kirkelige og religiøse affærer, Volker Beck, oplevede det, som han selv i dag betegner som et typisk bevis på Irans skjulte arbejde i Europa.

Han havde fået en invitation fra Det Islamiske Samfunds Shuraråd, som Imam Ali Moskeen i Hamborg er medlem af, til at deltage i en konference…