Omar el-Hussein var på liste hos PET før drab

På seminar så politifolk liste med Omar el-Husseins navn, fordi han kunne tænkes at blive syrienkriger.

Artiklens øverste billede
Omar el-Hussein havde kort tid forinden været strafafsoner. Foto: Arkiv

Inden drabene på filminstruktør Finn Nørgaard og den frivillige vagt Dan Uzan for fire år siden i København var PET opmærksom på gerningsmanden.

Omar el-Hussein optrådte på en liste fra PET med cirka 50 navne, og som var i søgelyset som mulige Syrien-krigere.

Oplysningen står i bogen "Terroristen fra Nørrebro - jagten på Omar el-Hussein", skriver Berlingske.dk søndag aften. Bogen udkommer mandag og er skrevet af tre journalister i Danmarks Radio.

PET's liste cirkulerede på et seminar for politifolk lige op til julen 2014, og navnene kunne være "mulige Syrien-relevante", fremgår det af bogen.

Et par måneder senere, 14. og 15. februar, affyrede Omar el-Hussein først skud ved Krudttønden og dræbte her Finn Nørgaard, og senere angreb og dræbte han vagten Dan Uzan ved synagogen i det indre København. Han forsøgte også at dræbe flere andre.

El-Hussein havde kort tid forinden været strafafsoner. Kriminalforsorgen havde i den forbindelse givet PET et tip om, at han udviste tegn på radikalisering, kom det frem straks efter terrorangrebet.

En forsker i militant islamisme siger til Berlingske, at man har set samme mønster ved andre terrorhandlinger i Europa - nemlig at efterretningstjenester i forvejen var opmærksom på gerningsmændene.

- Man har efterfølgende i PET måttet spørge sig selv, hvordan det kunne ske, når han står på sådan en liste. Det er ikke sikkert, at der er et godt svar, siger forskeren, Tore Hamming på Dansk Institut for Internationale Studier.

Han understreger dog samtidig, at det i praksis er umuligt for PET at overvåge samtlige mistænkte døgnet rundt.

- Fra at holde lidt øje med en person, fordi han måske vil rejse til Syrien, og til virkelig at have en person under opsyn, er der jo lang vej, siger Tore Hamming til Berlingske.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.