Fakta: Vold kan give op til dobbelt straf i strafzoner
For første gang er der i Danmark oprettet en skærpet strafzone. Her er fakta om det omdiskuterede tiltag.
Ved årsskiftet blev det for politiet muligt at oprette skærpede strafzoner i særligt udpegede områder.
Fredag er en skærpet strafzone for første gang nogensinde oprettet i Danmark.
Dele af Vollsmose er af Fyns Politi udpeget som skærpet strafzone efter to skudepisoder i januar.
Her er fakta om zonerne:
- Fra 1. januar 2019 har politiet haft mulighed for at udpege særlige zoner, hvor visse forbrydelser skal straffes hårdere end andre steder.
- Blandt de udvalgte kriminalitetstyper er vold, trusler, afpresning og hærværk. Drab og terrorisme er i sig selv så alvorligt, at det ikke er medtaget i loven.
- Straffen kan for de udvalgte typer kriminalitet forhøjes med op til det dobbelte.
- Strafzonerne var en central del af den såkaldte ghettoplan "Èt Danmark uden parallelsamfund", som regeringen præsenterede i 2018.
- Politiet skal afgrænse det geografiske område, som udgør en skærpet strafzone. Det kan for eksempel ske på grund af "en usædvanlig kriminalitetsudvikling, der påvirker trygheden i området".
- Ifølge Justitsministeriet kan en skærpet strafzone som udgangspunkt "ikke udstrækkes ud over tre måneder, medmindre der fortsat er et ekstraordinært kriminalitetsbillede".
- Flere menneskeretsorganisationer har forholdt sig skeptisk til strafzonerne. Kritikken lyder blandt andet, at zonerne kan være indirekte diskrimination af nærmere bestemte sociale og etniske grupper i områderne.
Kilder: Justitsministeriet, Ritzau, Amnesty.