Unge læger skal lokkes til lægefattige områder, og sygeplejersker skal op i tid

Langt flere nyuddannede læger skal ud at arbejde i introstillinger hos praktiserende læger. Den udskældte seks års-regel, som tvinger lægerne til hurtigt at påbegynde deres speciallægeuddannelse, afskaffes. Og så skal flere sygeplejersker op på fuld tid i stedet for deltid.

I forbindelse med præsentationen af sundhedsreformen onsdag lancerede regeringen planer om at uddanne langt flere læger, sygeplejersker og sosu-assistenter, og fredag fremlagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) så den plan, der også på den korte bane skal sikre flere sundhedsansatte i det hårdt pressede danske sundhedsvæsen. Planen kommer i erkendelse af, at selv om regeringen har lagt op til i de kommende år at optage op til 2.000 ekstra sygeplejestuderende og lade ca. 120 ekstra læger tage uddannelsen til praktiserende læge, varer det mange år, før de er færdiguddannede og klar til at træde til. Derfor satser regeringen på, at 25 konkrete initiativer skal få flere til at trække i den hvide kittel eller få flere til at arbejde mere i kitlen.

Samtidig handler det ifølge sundhedsministeren om at skabe mere arbejdsglæde i sundhedsvæsnet, som er udfordret af overbelægning og travlhed på sygehusene, langt flere ældre og kroniske patienter samt manglen på bl.a. praktiserende læger og sygeplejersker. Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for medarbejdernes trivsel og for en høj behandlingskvalitet samt patientsikkerhed, lyder det. Og et af de håndtag, som regeringen ønsker at skrue på, er sygeplejerskernes arbejdstid. I dag er mere end halvdelen af de 53.500 ansatte sygeplejersker på deltid.

Gør en forskel

»Vi skal have skabt nogle bedre rammer, så der er flere, der kan se sig selv arbejde fuld tid – for de timer gør en meget stor forskel. Faktisk er det sådan, at hvis 17 pct. af dem, der i dag er ansat på deltid, arbejdede 1,3 time mere hver uge, ville det svare til, at der blev ansat 1.000 flere sygeplejersker. Men det kræver, at vi skaber et sundt og godt arbejdsmiljø, og det vil vi drøfte med arbejdsmarkedsparternes forskellige parter,« lyder det fra Ellen Trane Nørby.

Når det gælder den markante mangel på praktiserende læger, lægger regeringen op til, at der i 2020 skal være plads til, at 370 unge læger kan tage speciallægeuddannelsen i almen medicin. I 2015 var der dimensioneret med 252. Samtidig vil man oprette op mod 320 flere såkaldte introduktionsstillinger i almen medicin. Det er stillinger, hvor nyuddannede læger efter det såkaldte KBU-forløb kan snuse til almen praksis ved at arbejde et år eller to hos erfarne praktiserende læger ude i landet.

I dag er lægemanglen så stor, at 7 af 10 læger har lukket for tilgang af nye patienter, mens ca. 90.000 borgere ikke er tilknyttet en praktiserende læge.

De mange ekstra unge læger skal være med til at lukke nogle af hullerne på lægekortet, og regeringen lægger samtidig op til, at de erfarne læger i fremtiden kan være tutorer for mere end én ung læge ad gangen. Socialdemokratiet har tidligere foreslået, at unge læger skal tvinges ud at arbejde som praktiserende læge i en periode i områder med lægemangel, men regeringens udspil opererer ikke med tvang. I stedet regner sundhedsministeren med, at det lykkes at lokke de unge læger derhen, hvor behovet er, f.eks. gennem attraktive flyttepakker.

Vendt negativ udvikling

Formanden for de praktiserende læger, Christian Freitag, er begejstret for initiativerne.

»Vi får en stor gruppe unge læger og en masse ekstra hænder, som vi må antage, er motiverede for at arbejde i almen praksis. Vi mener, at disse initiativer nok er det bedste, man kan gøre, for at få vendt mange års negativ udvikling med færre og færre praktiserende læger. Der er udsigt til, at alle danskere fremover kan få en læge,« siger Christian Freitag.

Med så mange ekstra introduktionsstillinger og uddannelsespladser til almen medicinere er grænsen dog også nået for, hvor mange yngre læger almen praksis kan rumme at uddanne, mener han og advarer samtidig mod at tro, at initiativerne betyder, at de praktiserende læger nu er klar til at løfte de mange nye opgaver, som regeringen med sundhedsreformen lægger op til, at almen praksis og kommunerne fremover skal overtage fra sygehusene.

I lighed med Lægeforeningen glæder han sig over, at en afskaffelse af tidspresset fra den omstridte seksårsfrist i den lægelige videreuddannelse vil give større frihed for de unge læger til at vælge en introduktionsstilling i almen medicin. Reglen har været en stopklods for lægers videreuddannelse og betydet, at nogle måtte opgive at blive speciallæge.

Hos Dansk Sygeplejeråd glæder formand Grete Christensen sig over, at regeringen er opmærksom på, at der skal gøres noget ved arbejdsmiljøet og arbejdspresset på sundhedsområdet.

Skal have lov af lægen

»Det bliver man også nødt til, hvis man skal fastholde og rekruttere medarbejdere i det fremtidige sundhedsvæsen,« siger Grete Christensen, som både glæder sig over, at der lægges op til at uddanne langt flere sygeplejersker, og at sygeplejerskerne fremover skal kunne arbejde mere selvstændigt.

»I dag kan selv erfarne sygeplejersker ikke foretage en podning eller give en smertestillende pille uden tilladelse fra en læge. Det skaber flaskehalse og er spild af både lægens og sygeplejerskens tid,« siger Grete Christensen.

Selvom KL kvitterer for, at regeringen nu går aktivt ind i dagsordenen, er der en bekymring for, om regeringen med udspillet fokuserer tilstrækkeligt på netop denne meget alvorlige udfordring.

Hos kommunerne, som er udset til at trække et langt større sundhedslæs fremover, er manglen på sosu-assistenter og -hjælpere stor, og ifølge KL vil den forværres markant i takt med, at antallet af ældre stiger voldsomt de kommende år. Manglen på sosuer vil regeringen bl.a. imødegå ved at uddanne flere, oprette flere praktikpladser og sikre bedre geografisk spredning af uddannelsesinstitutionerne.

Selvom KL kvitterer for initiativerne, er formanden for KL, Jacob Bundsgaard (S), bekymret for, om regeringen med udspillet fokuserer tilstrækkeligt på sosu-manglen.

»Vi synes ikke, at regeringens udspil indeholder tilstrækkelige svar på disse udfordringer,« siger Jacob Bundsgaard.