»Hvordan kan de sige, at min mand bare skal tåle at blive ødelagt under en operation?«
En operation gjorde den 61-årige Hans Nielsen totalinvalid. Alligevel mente Ankenævnet for Patienterstatning ikke, at hans skader var mere omfattende, end at han måtte tåle dem. Hans Nielsen og andre patienter er ifølge advokater og patientforeninger ofre for en urimelig tolkning af erstatningsloven.
Gennem 21 år var Birgitte Nielsen gift med det tætteste, man kommer på Superman.
Hendes mand, Hans Nielsen, havde flycertifikat, han var direktør i et firma med mere end 350 medarbejdere, og han styrede ubesværet rundt med familiens motorbåd i bølgerne omkring Als. Han var også musikalsk, optaget af motorsport, naturen, samfundsforhold, og han brugte…