S-formand lover: Der kommer en løsning til fattige børn
Men Mette Frederiksen kan ikke sige hvordan. Jeg mener ikke, at nogen har fundet det rigtige svar, siger hun og skyder tilbage på venstrefløjen.
S-formand Mette Frederiksen garanterer nu hjælp til det stigende antal børn, der lever under fattigdomsgrænsen.
Hun vil bare ikke sige præcis, hvad der skal ske, hvis hun vinder næste valg.
»Jeg kan se i debatten, at det fejlagtigt bliver fremstillet som om, at vi ikke har tænkt os at gøre noget ved børnefattigdom. Og det er forkert,« siger Mette Frederiksen (S) til Jyllands-Posten.
Så der kommer en løsning til fattige børn?
»Ja, selvfølgelig gør der det.«
Mette Frederiksen blev tirsdag kritiseret af de øvrige oppositionspartier, fordi hun ikke vil love at annullere den sænkelse af integrationsydelsen, som regeringen og DF netop har aftalt i finansloven.
»Jeg fatter ikke, hvordan man kan være bekendt at sige, at man vil være børnenes statsminister, når man ikke kan være fuldstændig entydig omkring det her,« lød det i Politiken fra SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, der henviser til, at Mette Frederiksen har lanceret sig selv som »børnenes statsminister« i taler, interview og kampagnemateriale.
Mette Frederiksen undrer sig over kritikken.
»Det her er en forskel på Lars Løkke Rasmussen og jeg. Han har indført de lave ydelser og har sagt, at ligegyldig hvilke konsekvenser det har, så bliver de bare ved. Så har du en anden statsministerkandidat, nemlig mig, der siger, at der er et problem, og det har jeg tænkt mig at løse. Så kan man altid diskutere, om løsningen er den rigtige.«
Er det ikke svært at diskutere, når vi ikke ved, hvad din løsning er?
»Når en statsministerkandidat siger, at der er et problem, og at vi har tænkt os at løse det, så må man gå ind i det rum og finde den løsning.«
Det er vel lettere at gå ind i det rum, hvis man ved, hvad du byder på derinde?
»Jeg mener ikke, at nogen har fundet det rigtige svar, og så længe jeg ikke selv har det fuldstændig, vil jeg ikke påstå, at jeg har svaret. Derfor er det klogeste, at vi i første omgang tager foranstaltninger, der hjælper børnene konkret, og bagefter finder den rette balance i ydelserne.«
64.500 børn lever under grænse
Efter valget i 2015 indførte Løkke-regeringen et kontanthjælpsloft og den lavere integrationsydelse. Senere blev den sat ned med 3 pct., og for nylig aftalte blå blok altså, at integrationsydelsen skal sænkes 2.000 kr. ekstra for personer med børn. Det skal dog først slå igennem efter tre år i Danmark, hvor forældrene har optjent ret til en halv børnecheck.
For en enlig forsørger med et barn vil det betyde, at rådighedsbeløbet falder fra 5.400 kr. til 4.200 kr. om måneden, efter tre år i Danmark, og efter husleje, vand, varme og andre faste udgifter er betalt, oplyser Udlændingeministeriet.
Socialdemokratiet er i mod sænkelserne, men har afvist at svare på, om de skal rulles tilbage, hvis partiet vinder magten.
I 2017 levede 64.500 børn under den fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik har defineret, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er en stigning på 12.000 børn ift. året forinden.
Socialdemokratiets svar er, at der efter valget skal nedsættes en ydelseskommission, som får et år til at finde et niveau, hvor det kan betale sig at arbejde frem for at være ledig uden, at det sender for mange mennesker ned under fattigdomsgrænsen. Indtil da skal der ifølge Mette Frederiksen sættes »målrettet ind over for de børn, der står i en svær situation pga. af en trang økonomi derhjemme«.
»Vi har ikke lagt os præcist fast på, hvordan man kan gøre det. Men det kan både være hjælp til, at alle børn kan gå til fritidsaktiviteter. Det kan også være konkret økonomisk hjælp,« siger S-formanden og fortsætter:
»Vi nedsætter en kommission, fordi ydelsesspørgsmålet ikke er så enkelt endda. Når vi taler om ydelser på Christiansborg, gør vi det ud fra en gennemsnitlig betragtning: Hvordan ser rådighedsbeløbet ud til f.eks. forsørgere, ikke-forsørgere, unge og ældre. Men især to forhold står ikke stærkt nok i den debat. For det første kan mange uden for arbejdsmarkedet have opbygget en stor gæld, og den post tynger et rådighedsbeløb nedad, selvom det kan se rimeligt nok ud på papiret. For det andet er huslejerne meget forskellige i landet. Det kan vi se ikke mindst i København og de andre byer, hvor det kan være svært at få en husleje, man har råd til at betale, hvis man er på en af de laveste ydelser.«
Så en regering ledet af dig lover at gøre noget ved børnefattigdom fra dag 1?
»Ja, selvfølgelig.«
Men du vil ikke sige, hvad det er?
»I første hug er det at tage fat om de konkrete problemer - f.eks. ift. fritidsaktiviteter. Vi har også hørt om problemer på medicinområdet. Det mener jeg, at vi målrettet kan adressere sammen med kommunerne. Men vi bliver også nødt til at lave et ydelsessystem, som bliver mere gennemtænkt, og som ikke går op og ned hvert fjerde år, når danskerne skifter regering.«
Når du siger så hårdt, at du vil være børnenes statsminister, fordrer det så ikke, at du fremlægger en konkret løsning i stedet for bare at sige; vi skal nok finde på noget, vi finder bare først ud af det bagefter?
»Jeg synes først og fremmest, at det fordrer, at man træffer kloge beslutninger, når man har muligheden for at træffe dem. Jeg mener, at højrefløjen har et forklaringsproblem, for den sætter ydelserne ned, og det giver flere børn i fattigdom. Men venstrefløjen har også et problem, for den er optaget af at sætte ydelserne op, men er ikke så optaget af, hvordan vi sikrer at flere kommer i arbejde. Vi bliver beskudt fra begge retninger, og der er ikke så mange, der skyder tilbage. Det må jeg så gøre.«
Du har for nylig skrevet to kronikker, hvor du gerne vil måles på dine ambitioner og den retning, du gerne vil. Hvilken retning vil du gerne have at integrationsydelsen går?
»Jeg har ikke nogen bestemt retning for integrationsydelsen. Jeg har den retning, at alle børn i Danmark skal leve ordentlige børneliv. Vi er stærke tilhængere af en stram udlændingepolitik, og der spiller ydelserne også en rolle. Men den stramme udlændingepolitik skal formuleres og efterleves på en måde, så der er ikke er nogen børn, der betaler for høj en pris.«
Enhedslisten har ikke til sinds at indstille kritikken fra venstrefløjen, når det gælder Socialdemokratiets manglende løfter til fattige børn.
»Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor det er så svært for Socialdemokratiet at sige med det samme, at man vil afskaffe fattigdomsydelserne med det samme. Så kan de altid bagefter få en kommission til at se på, om noget kan gøres endnu bedre,« siger socialordfører Rasmus Vestergaard (EL).