Motionsdoping koster menneskeliv i Danmark

Det kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser at tage de forbudte, muskelopbyggende anabole steroider, viser ny dansk forskning.

Artiklens øverste billede
De seneste danske tal på området er fra 2010 og viser, at 44.000 personer i alderen 15 til 60 år har brugt motionsdoping, mens yderligere 150.000 har overvejet at bruge det. Modelfoto: Casper Dalhoff

Det er med livet som indsats, hvis man kaster sig ud i den såkaldte motionsdoping, der foregår i fitnessmiljøet. Misbrug af de muskelopbyggende anabole steroider har nemlig alvorlige konsekvenser for helbredet, viser en ny dansk undersøgelse.

I årevis har man advaret imod bivirkningerne ved brug af de forbudte stoffer. Men for første gang bliver der nu sat tal på, hvor galt det er gået for de danskere, der rent faktisk har indtaget steroiderne.

Danske forskere har i løbet af 2018 tjekket sundhedstilstanden hos de 545 mænd, der er blevet taget for misbrug af steroider i Danmark siden 2005, da Anti Doping Danmark (ADD) for første gang begyndte at teste i motionsmiljøet.

De nye tal cementerer, at det er et alvorligt problem. Alarmklokkerne ringer for alvor hos os.

Michael Ask, direktør for Anti Doping Danmark

Tallene viser, at der i gruppen af disse motionsdopere har været tre gange flere dødsfald sammenlignet med jævnaldrende danske mænd i den øvrige befolkning.

»Det er den største undersøgelse i Danmark til dato, og nu har vi et tydeligt bevis på, at der er alvorlige helbredsmæssige konsekvenser ved at tage anabole steroider,« siger Henrik Horwitz, der er afdelingslæge ved klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, og som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Alvorligt problem

Af undersøgelsen fremgår det, at motionsdoping har konsekvenser for helbredet på en række områder. Eksempelvis har fem gange så mange af de undersøgte mænd fået blodpropper, ligesom tre gange så mange lider af hjertesygdomme sammenlignet med kontrolgruppen.

»De nye tal cementerer, at det er et alvorligt problem. Alarmklokkerne ringer for alvor hos os. Det er vigtigt, at vi får stoppet de unge mennesker, inden de roder sig ud i det her, som vi kan se har alvorlige konsekvenser,« siger Michael Ask, der er direktør for ADD.

Den seneste store analyse af omfanget af motionsdoping i Danmark er fra 2010. Her blev det vurderet, at omkring 44.000 personer i alderen 15 til 60 år havde brugt motionsdoping på et tidspunkt i deres liv, mens yderligere 150.000 havde overvejet at gøre det.

I 2012 fik 101 personer fra fitnesscentre karantæne af ADD efter enten at være blevet testet positiv eller have nægtet at lade sig teste. I 2017 var det tilfældet for 140 personer.

»Vi mangler nye tal på området, men det er vores klare opfattelse, at problemet ikke er blevet mindre,« siger Michael Ask.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.