• Opdateret 12/11/2018 kl. 16:27

Journalist i retten: PET er blevet mere lukket

Bogen "Syv år for PET" blev stor succes på grund af PET's reaktioner, fortæller Morten Skjoldager.

PET-chef Finn Borch Andersen har ret markant lagt kursen om i forhold til sine forgængere på posten, når det gælder åbenhed.

Det siger journalist Morten Skjoldager under en afhøring mandag i Københavns Byret i straffesagen mod den tidligere PET-chef Jakob Scharf.

I bogen ”Syv år for PET”, som Morten Skjoldager har skrevet, har Scharf brudt sin tavshedspligt hele 28 gange, påstår anklagemyndigheden, som efter en anmeldelse fra PET har rejst sagen med krav om fængselsstraf.

Åbenheden begyndte med Lars Findsen, der styrede PET fra 2002 til 2007. Og den blev udvidet med den næste chef, Jakob Scharf, og også hans efterfølger, Jens Madsen, lod sig interviewe, fortæller Skjoldager.

- Den nuværende ledelse har lagt en fuldstændig anden linje. Det kan man se på hjemmesiden. Årsrapporter er blevet meget kortere. Der er færre sider, og der står meget mindre i dem, siger Morten Skjoldager, der er ansat på Politiken.

I straffesagen er Finn Borch Andersen tidligere blevet udspurgt om stramningen.

- Jeg synes ikke, der er den helt store forskel, sagde han i et retsmøde i oktober.

På PET’s hjemmeside er et bestemt afsnit ændret. Tidligere hed det, at det var nødvendigt med fortrolighed om ”dele” af PET’s virksomhed. I Borch Andersens tid er det blevet til ”store dele”. Desuden er en overskrift ændret fra ”Åbenhed og fortrolighed” til ”Fortrolighed og åbenhed”.

Ritzau har spurgt PET, om ændringen er blevet til efter drøftelse med Justitsministeriet. I et mailsvar hedder det, at ”det er udelukkende PET, der står for indholdet og eventuelle rettelser på PET’s hjemmeside”.

Heri skriver PET også, at man er meget bevidst om, at en vis grad af åbenhed kan have betydning for den offentlige tillid og tryghed.

I mandagens retsmøde gør Morten Skjoldager en del ud af, at bogen er hans - og ikke Jakob Scharfs.

- Jakob Scharf er kun kilde i bogen. Han havde indflydelse på egne citater. Jeg overlod ikke redigeringsretten til Jakob Scharf, siger Morten Skjoldager.

Det flugter med den tiltaltes forklaring om, at han kun har sagt det, der står mellem citationstegn.

Oprindeligt mente forlaget People’s Press, at 5000 eksemplarer ville være en pæn succes. Men bogen er blevet en meget stor sællert med 32.000 eksemplarer, lyder det. Hvad er årsagen, vil Jakob Scharfs forsvarer, advokat Lars Kjeldsen, vide.

- Ja, det er oplagt balladen omkring bogen, som har skabt den store opmærksomhed, siger Skjoldager.

Dermed hentyder han til, at PET forsøgte at stoppe udgivelsen i oktober 2016 ved at få nedlagt et retligt forbud. PET gik i aktion også på grund af forlagets foromtaler og teksten på bogens bagside.

- Jeg synes også, den er pumpet unødigt op, siger Skjoldager om forlagets bagsidetekst. På onsdag vil anklagerne stille ham spørgsmål.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.