Mormoren fik døsekure og det hvide snit

Psykiatriens historie er et stort rædselskabinet af behandlingsmetoder uden nogen dokumenterbar effekt. I sin bog ”Hvordan skaber vi fremtidens psykiatri” beskriver Merete Nordentoft, hvordan psykiatriske patienter gennem tiden herhjemme har lagt krop til bl.a. indespærringer i dårekister, åreladninger og andre former for uddrivelser, kolde og varme tvangsbade, centrifugering, insulinforgiftninger, LSD-behandling og det hvide snit.

Merete Nordentofts mormor, Nihal, blev udsat for flere af dem. Hun var født i Tyrkiet, havde giftet sig med en dansk ingeniør og boede flere år i Danmark, hvor hun i mellemkrigsårene fik to døtre, den ældste var Merete Nordentofts mor.

Da børnene var få år gamle, udviklede den unge kvinde psykiatriske symptomer og blev under dramatiske omstændigheder tvangsindlagt i 1939. Journalerne, som Merete Nordentoft har dykket ned i, beskriver, hvordan mormoren stod nøgen i sengen og skreg, og bl.a. blev insulinforgiftet – hun fik de såkaldte døsekure.

Det hvide snit

Lægen, som behandlede hende, mente, at det var bedst at sende hende tilbage til Tyrkiet, og således blev Nihal mod sin vilje sat på et tog derned. Undervejs endte hun i gældsfængsel og blev senere tvangsindlagt på psykiatrisk hospital i Istanbul. Her forblev hun i årevis, indtil hun døde som 43-årig – kort efter man havde udført det hvide snit på hende.

Havde Merete Nordentofts mormor levet i dag, var hun herhjemme hverken blevet udsat for døsekure, langvarig indespærring uden behandling eller det hvide snit. Heldigvis er det psykiatriske behandlingssystem helt anderledes i dag, påpeger Merete Nordentoft, og forskere har i mellemtiden udviklet effektive, evidensbaserede behandlinger for mange psykiske lidelser. Men der er stadig mange grupper, som ikke får den nødvendige behandling og støtte, og vi fortier stadig de psykiske sygdomme, lyder det fra psykiatriprofessoren.