Bondeoprør på kroen: »Miljø mig her og miljø mig der«
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fik besked om, at han godt kunne smide jakken, da han i sidste uge satte 300 vrede landmænd stævne på en kro i Sønderjylland. »Nu er du kommet tæt på kakkelovnen – det kan du mærke,« lød det.
Alt godt fra grisen var på tag selv-bordet. Flere varianter af spegepølse, rullepølse, hamburgerryg, leverpostej, frikadeller, løgpølse, leverpølse og bacon. Mængderne var rigelige – og der var ingen økologiskilte på bordet.
»Økologi er meget mere forurenende end konventionelt landbrug,« lød det fra en af de fremmødte.
300 jyder – de fleste landmænd –…