Fortsæt til indhold
Indland

Nye skrappere regler: Flere skoler låser børnenes mobiltelefon inde, når eleverne møder

Mange skoler har i de seneste år indført en skrap mobilpolitik, der helt forbyder eleverne at bruge mobiltelefonen, mens de er i skole. Det skal gøre børnene mere fokuserede og skabe mere ro. Undervisningsministeren roser udviklingen, men en ekspert er bekymret for de mange forbud.

Når eleverne i 4. til 7. klasse om morgenen møder ind på Halgård Skole i Holstebro, skal de som på flere og flere andre skoler aflevere deres mobiltelefon, som derefter bliver låst inde i et skab.

Der er som med slik en form for afhængighed, hvor man hele tiden får lyst til at tjekke noget.
Peter Fogde Mikkelsen, skoleleder, Halgård Skole

De yngste elever må slet ikke have mobiltelefonen med, og sådan har det været siden august 2017.

Selv om mobilforbud ikke begejstrer alle digitale eksperter…