Fortsæt til indhold
Indland

Minister vil lukke Folketinget inde og genfinde værdigheden

Dokumenterne hober sig op, EU-regler fylder mere, men behandles sjældent, og ressourcerne er for få. Politikerne er heller ikke selv for gode til at behandle hinanden med respekt. Derfor er politikernes troværdighed så lille, at det udgør et demokratisk problem. Venstre-minister vil lade sig spærre inde med sine 178 kolleger, indtil der er fundet en løsning.

De tager plads ved det runde bord, Venstre-minister Eva Kjer Hansen og hendes spindoktor, Morten Flindt. Med det meterhøje grundlovsmaleri på endevæggen og den store lysekrone ovenover. Vi befinder os i et af Folketingets fineste værelser, nemlig Samtaleværelset.

Her tager samtalen en uventet drejning.

»Christiania har en tradition,« siger Eva Kjer Hansen.