Peter Madsen idømt landets hårdeste straf for sexmordet på Kim Wall

Ingen straf er for hård til Peter Madsen, mente anklageren. Forsvareren overvejer nu det det næste træk.

Artiklens øverste billede
Peter Madsen fik ingen rabat i landsretten. Ligesom i byretten blev han onsdag idømt livstid for drabet på Kim Wall. Illustration: Rasmus Sand Høyer

Peter Madsen stod roligt med hænderne foldet foran sig og modtog sin dom.

Et enigt dommerpanel i Østre Landsret stadfæstede onsdag byrettens afgørelse og idømte ubådsbyggeren fængsel på livstid for drabet og sexmishandlingen af den svenske journalist Kim Wall i august sidste år.

En lille nik med hovedet, da ordene blev læst op, var hans eneste reaktion i retssalen.

Med domsafsigelsen er der – foreløbigt – sat punktum i en af de mest spektakulære, makabre og medieeksponerede drabssager i nyere dansk retshistorie. Foreløbigt, fordi Peter Madsen og hans forsvarer Betina Hald Engmark nu overvejer en sidste udvej; at forsøge at bringe sagen helt til Højesteret. I så fald skal Procesbevillingsnævnet godkende det.

»Jeg tror, vi alle er enige om, at det er en speciel sag, man ikke har set lige før. Det gør selvfølgelig, at man kunne overveje, om det er en sag, der er egnet til Højesteret, men det er slet ikke noget, vi har taget stilling til endnu,« sagde Betina Hald Engmark, kort efter dommen var faldet.

»Vi er lidt overraskede - både min klient og jeg,« lød det fra forsvarer Betina Hald Engmark kort efter dommen i Østre Landsret. Hun mente, at den massive presseomtale betød, at Peter Madsen var dømt på forhånd. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018

Selve skyldsspørgsmålet var der aldrig tvivl om, da Peter Madsen på forhånd havde valgt at acceptere byrettens afgørelse. Dermed lå det allerede fra ankesagens begyndelse fast, at Madsen efter forudgående planlægning bandt, seksuelt mishandlede, dræbte og parterede den 30-årige Kim Wall under en tur i ubåden UC3 Nautilus.


Derfor valgte landsretten – ligesom byretten – at tage straffelovens strengeste straf i brug. Samtidig skal Peter Madsen betale erstatning til Kim Walls forældre og hendes kæreste.

Udgangspunkt i drabssager med ét offer er normalt 12 års fængsel, men anklager Kristian Kirk opremsede i sin procedure en lang række sager, hvor ét drab alligevel er blevet straffet med livstid på grund af særligt skærpende omstændigheder.

Omstændigheder, som ifølge anklagemyndigheden går igen i drabsmanden Peter Madsens forbrydelse:

»I den her sag er vi oppe i en grovhed, som nærmest må beskrives som uden for kategori,« sagde han i retten og mindede om, hvordan den værgeløse Kim Wall blev fastbundet nede i ubåden og misbrugt seksuelt med værktøj. Hun fik dybe stik i underlivet − nogle af stikkene mens hun stadig var i live − og derefter blev hun parteret og smidt i Køge Bugt, hvor jernrør skulle holde hendes kropsdele nede på bunden. De lange, tilspidsede skruetrækkere, som Peter Madsen havde medbragt på Nautilus, blev af Kristian Kirk beskrevet som »spyd«.

»Der er tale om mishandling, som kunne være en middelalderlig torturbøddel værdig,« argumenterede han.

Han beskrev Peter Madsen som en sadistisk og beregnende »sexmorder«, der havde udlevet en sygelig fantasi med Kim Wall som offeret. Anklagemyndigheden følte sig overbevist om, at Peter Madsen har filmet hele drabet, fordi der blev fundet et kamera uden hukommelseskort i ubåden. Altså dødsporno magen til de videoer, som er fundet på Madsen computer.

Netop den 10. august 2017, hvor Nautilus stævnede ud, havde Madsen set en video, hvor en kvinde langsomt fik skåret halsen over med en lille kniv.

Undervejs i den lange oplæsning løftede anklageren blikket fra sine papirer. På tværs af retslokalet så han Peter Madsen direkte i øjnene og sagde:

Når jeg ser på Peter Madsen – og det gør jeg nu – så kan jeg ikke pege på en straf i straffeloven, der er for hård til den mand.

Kristian Kirk, anklager

Den 47-årige ubådsbygger havde siddet roligt med hænderne under hovedet og stirret ned i bordet under det meste af gennemgangen, men enkelte gange rystede han kraftigt på hovedet af anklagerens påstande.

Da det blev forsvarer Betina Hald Engmarks tur til at procedere, afskrev hun store dele af anklagemyndighedens bemærkninger som »farverig« digtning. Hun afviste, at Peter Madsen havde planlagt drabet længe inden udførelsen; for eksempel blev sav og andet værktøj lagt ned i ubåden, kort inden at aftalen med Kim Wall kom på plads. Dermed var Kim Wall et tilfældigt offer, lød argumentet.

»Det er vigtigt at holde fast i, at der ikke har været tale om den langvarige planlægning, som anklagemyndigheden har forsøgt at skitsere,« indvendte Betina Hald Engmark.

Anklager Kristian Kirk var meget tilfreds med dommen. »Jeg er ikke overrasket over resultatet. Der er tale om en sag af en helt, helt usædvanlig grvohed,« sagde han umiddelbart efter domsafsigelsen. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018

»Vi kan ikke idømme en straf på livstid i en sag som denne. Det vil bringe ensartetheden fuldstændig ud af trit. Der er lighed for loven. Hvis vi ser på retspraksis, så er det en tidsbestemt straf, min klient skal have,« sagde hun.

Begge Kim Walls forældre og danske kæreste, Ole Stobbe, var igen i dag mødt op i retten ligesom tre af Peter Madsens veninder, som har fulgt sagen tæt, sad på deres faste pladser skråt bag anklagebænken.

Som det sidste, inden dommerne trak sig tilbage for at votere, fik Peter Madsen ordet. Han fumlede lidt med mikrofonen, men henvendte sig så til Kim Walls familie med en form for anger:

»Over for Kims pårørende er jeg forfærdelig ked af, hvad der er sket.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.