Flere vil være ingeniører og læse it – færre vil på humaniora
Unge søger mod de uddannelser, hvor jobmulighederne ser bedst ud. Til gengæld vil færre studere sprog, kultur og medier. Det viser tal fra Uddannelsesministeriet.
Planen om at få flere til at læse til ingeniør og blive it-kyndige ser ud til at lykkes.
Da Uddannelses- og Forskningsministeriet torsdag havde optalt antallet af ansøgere til en videregående uddannelse under den såkaldte kvote 1-ordning, havde de knap 90.000 ansøgere sendt to klare signaler:
- Ingeniørstudierne har sammen med IT-Universitetet fået 11 pct. flere ansøgere, mens antallet af ansøgere til humaniorastudierne må notere et fald på 10 pct. i forhold til sidste år.
- Også medie og kommunikation må notere en pæn tilbagegang på 6 pct. - måske fordi medierne de senere år har været presset med fyringsrunder og nedskæringer.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er godt…