Annonce
Indland

Regeringen præsenterer ny handlingsplan - men hvad betyder LGBTI egentlig?

Regeringen præsenterer onsdag en ny LGBTI-handlingsplan. Her får du et overblik over hvad forkortelsen står for.

Regeringen præsenterer onsdag en ny handlingsplan på LGBTI-området. Foto: Dmitry Lovetsky/AP

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer i dag regeringens nye handlingsplan på LGBTI-området.

Men hvad er det nu lige forkortelsen dækker over? Og hvorfor bruger nogle mennesker forkortelserne LGBT++ og LGBTQ?

LGBT er en international betegnelse, der dækker over lesbiske, bøsser, bi- og transpersoner. Betegnelsen refererer groft sagt til alle, der ikke ikke definerer sig selv som heteroseksuelle og ciskønnede (person der identificerer sig som det køn, de er blevet tildelt ved fødslen red.). I 1996 tilføjede man bogstavet "Q" til forkortelsen for at inkludere såkaldte queer-personer og siden er også bogstavet "I" blevet tilføjet for at skabe opmærksomhed omkring interkønnede.

LGBT-forening: Svært at kende omfang af hadforbrydelser

Her kan du se hvad de forskellige betegnelser ifølge LGBT Danmark dækker over:

L for lesbisk

En lesbisk er en kvinde, der seksuelt og følelsesmæssigt udelukkende er tiltrukket af andre kvinder.

G for gay (bøsse)

En bøsse er på samme måde en mand, der kun er tiltrukket af andre mænd - såvel seksuelt som følelsesmæssigt.

B for biseksuel

En biseksuel person kan føle sig romantisk og seksuelt tiltrukket af mere end ét køn. For de fleste betyder det, at de er tiltrukket af både mænd og kvinder, men det kan også betyde, at man er tiltrukket af personer med andre kønsidentiteter. Biseksuelle kan godt have perioder, hvor de kun har lyst til at være sammen med ét køn og præferencen kan blive ved med at ændre sig hele livet igennem.

T for transpersoner

Transkønnet er en fællesbetegnelse for personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk ikke stemmer overens med det biologiske køn, de blev registreret med ved fødslen. Nogle transpersoner har et ønske om at ændre deres biologiske køn ved hormonbehandling eller ved en kønsskifteoperation for at få deres ydre til at stemme overens med deres indre kønsidentitet. At være transkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre, det handler udelukkende om identitet.

Flere end 600 danskere har fået juridisk kønsskifte

Q for queer

En begreb der både beskriver en person og en bestemt tilgang til køn og seksualitet. En queer person definerer sig selv i opposition til den herskende kønsforståelse (den såkaldte binære kønsforståelse, hvor der findes to køn - mand og kvinde red.). Queer personer sætter spørgsmålstegn ved kønsroller og hele tankegangen om, at to populære køn supplerer hinanden. For mange er begrebet queer en livsstil, hvor man nægter at følge forudbestemte regler for kærlighed, sex og identitet.

I amerikansk kontekst er queer en fællesbetegnelse for køns- og seksuelle minoriteter, der ikke er heteroseksuelle eller kønsbinære.

I for interkønnet

En interkønnet person er født med en variation i sit biologiske køn, hvilket vil sige, at kønsorganerne kan være både kvindelige og mandlige på én gang eller hverken helt kvindelige eller helt mandlige. Det betyder, at en interkønnet kan identificere sig som både hankøn, hunkøn eller som ingen af delene. At være interkønnet handler hverken om seksuelorientering eller om kønsidentitet, men udelukkende om at kønsorganerne ikke ser ud som normalt.. Indtil midten af det 20. århundrede brugte man ordet hermafrodit om interkønnede personer, men ifølge LGBT Danmark er den beskrivelse misvisende og kan være stigmatiserende.

++ for at få det hele med

Nogle lande og organisationer er begyndt at tilføje et eller to plusser i stedet for Q, I mm. til LGBT-betegnelsen for at omfavne den store mangfoldighed af personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel. Det er blevet mere og mere almindeligt at udvide forkortelsen til også at omfatte queer personer og interkønnede, og nogle tilføjer desuden et "A" for at inkludere aseksuelle personer. For nemhedens skyld og for at undgå ekskludering tilføjer mange derfor et eller flere plusser til forkortelsen i stedet for de mange ekstra bogstaver.

Pride: Aarhus var fyldt med regnbuer for en dag

Regeringens præsenterer den nye handlingsplan på LGBTI-området for at bedre trivsel og ligestilling for LGBTI-personer i Danmark og den indeholder 42 handlingspunkter fordelt på 13 ministerier. Man vil bl.a. undersøge inklusion af LGBTI-personer på arbejdsmarkedet og evaluere sundheds- og seksualundervisningen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her