Annonce
Indland

Uffe Ellemann-Jensen: »Prins Henrik var en sprudlende rejseledsager«

Den tidligere udenrigsminister har rejst verden rundt med prinsen.

»Han gjorde meget mere for Danmark, end de fleste herhjemme var klar over.«

Sådan siger den tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, om Prins Henrik, der tirsdag aften afgik ved døden.

»Og så husker jeg ham jo især for alle de gange, vi har rejst sammen i hele verden op igennem 80'erne og 90'erne. Det er blevet til rigtig mange rejser, og han var virkelig en sprudlende rejsemakker.«

Kongehuset har erklæret en måneds hofsorg efter prins Henriks død

Uffe Elleman-Jensens erindring er pakket med historier og minder fra de mange rejser, de var på sammen, som var en del af hans job som udenrigsminister.

»Vi sad engang på en kinesiske restaurant i Sidney, Australien, og her fik prinsen hele personalestaben til at bryde sammen af grin, fordi han begyndte at fortælle vittigheder på flydende kinesisk.«

»Og der var også engang, vi var i Canada og sad på hug med en masse gamle koner med lommeknivene fremme og spiste canadisk rensdyr, der lå og var sprættet op. Vi spiste det hele råt på stedet, og sådan nogle situationer sprang han jo gerne ud i,« fortæller Uffe Ellemann-Jensen.

Sagt af Dronning Margrethe om prins Henrik: Uden ham var jeg ikke, hvor jeg er i dag

Venstres tidligere udenrigsminister mener ikke, at prinsen nogensinde bare fulgte i hælene på dronningen. Han husker prinsen som én, der havde sin egen måde at gøre tingene på og som f.eks. var den i den danske kongefamilie, der virkelig interesserede sig for de danske virksomheder og gik op i at møde officielle repræsentanter. Og så var han aldrig bleg for en sjov udfordring.

»Engang stod vi ved foden af Ayers Rock i Australien, da nogle aboriginals ville vise os en af deres delikatesser. Det var et tusindben, der blev ristet inde i gløderne på et bål, og prinsen var selvfølgelig den første til at prøve det.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her