Fakta: 745.000 offentligt ansatte skal forny overenskomster
Over de kommende måneder skal der forhandles nye aftaler om løn og arbejdsvilkår for de offentligt ansatte.
/ritzau/
745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads i løbet af de kommende måneder.
Fagforeningerne havde indgået en musketered om ikke at indlede forhandlinger på deres områder, før lærere og undervisere fik udsigt til en ny arbejdstidsaftale.
Fagforeningerne mener nu, at der er en positiv udvikling på lærernes område. Dermed er de andre også klar til at sætte sig til forhandlingsbordet.
Læs om overenskomster og forhandlinger her:
En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.
Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.
Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.
I 2017 blev overenskomsterne fornyet for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.
De gamle overenskomster for det offentlige område udløber 1. april 2018.
Forhandlingerne om at få nye aftaler på plads for ansatte i det offentlige blev indledt i løbet af efteråret 2017, hvor de faglige organisationer formulerede og prioriterede krav på vegne af medlemmerne.
Herefter koordineredes fælles krav i forhandlingsfællesskaber på det statslige, det kommunale og regionale område.
Forhandlingerne gik for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udvekslede krav.
Fagforeningerne forlod dog forhandlingerne, da kravet om reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid ikke mentes opfyldt. De kaldte deres bremse en "musketered".
Mandag aften mener foreningerne, at kravet et opfyldt, så forhandlingerne kan fortsætte på resten af det offentlige område.
Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.
Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.
I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.
Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet og Ritzau.
En af verdens mest magtfulde mænd er blevet fældet: Musk står klar med et job, og Trump giver ros midt i mulig spionagesag
Elon Musk står klar med et job, og Donald Trump har stillet ham direkte spørgsmål om den mulige spionagesag, der har været med til at koste Jensen Huang lederjobbet hos et af verdens største selskaber.
Den britiske base er topsikret og klar til at lede store Nato-styrker. Dansk general forklarer, hvad mulig spion kan have fortalt russerne
En 41-årig amerikansk soldat er anholdt i Storbritannien. Han er mistænkt for spionage for Rusland. Den danske brigadegeneral, Jakob Henius, forklarer, hvilke Nato-hemmeligheder, der kan være i spil.
Afgiftshop på elbiler skudt til hjørne: Regningen lander hos bilisterne – især en gruppe bliver ramt
Udskydelsen af en aftalt afgiftsstigning på elbiler i et år efterlader en regning på 825 mio. kr. Penge, som regeringen ifølge Jyllandspostens oplysninger vil hente hos andre bilister.
Først kom kontroversiel særpris. Nu vil dansk storbonde tilbage til Danish Crown
I 2024 vendte Esper Goul Jensen Danish Crown ryggen. Nu åbner den danske storbonde, der årligt producerer hundredtusindvis af grise, dog for at vende tilbage til den kriseramte koncern, hvis det er på de rigtige betingelser. Danish Crown er »åbne for en dialog«.