Fortsæt til indhold
Indland

En banal bødesag med enorme perspektiver

Retten i Sønderborg skal lige have et par dage til at sove og afsiger først dom i næste uge.

Den 9. september 2015 var pressefotograf Martin Lehmann på arbejde på motorvejen for at dække flygtningestrømmen for Politiken og tog bl.a. dette billede. Mandag var han i retten som tiltalt. Arkivfoto: Martin Lehmann

»Dette er jo som udgangspunkt en banal bødesag.«

Sådan indledte senioranklager Lars Viereck tirsdag sin procedure i straffesagen mod pressefotograf Martin Lehmann, Politiken, og deri gav forsvareren, advokat Hanne Rahbæk, ham umiddelbart ret. Det drejer sig om et bødekrav på 1.500 kr., og dermed ligger sagen under retsplejelovens bagatelgrænse og kan hverken af forsvaret eller anklageren indankes for højere retsinstans. Sager, hvor der idømmes bødeforlæg på under 3.000 kr. afgøres endeligt ved byretten uden ankemulighed.

Og så alligevel: Der er langt større perspektiver end 1.500 kr. på spil. Sagen har så vidtgående principiel betydning, at man har brugt halvanden retsdag med detaljeret afhøring af otte vidner, og Politikens chefredaktør, Christian Jensen, bebuder, at sagen alligevel vil blive forsøgt ført for Vestre Landsret, hvis dommen går hans pressefotograf imod.

Det vil kræve en ansøgning til Procesbevillingsnævnet, og anklager Lars Viereck vil »slet ikke afvise«, at sagen via Rigsadvokaten vil blive forsøgt indbragt for højere instans, hvis dommen skulle gå anklagemyndigheden imod. Det vurderes umiddelbart, at sagen på grund af den principielle betydning alligevel vil kunne indbringes for Vestre Landsret og måske endda Højesteret, hvis den tabende part måtte ønske det.

Baggrunden for disse markeringer er, at der står ganske betydelige principper på spil.

En sådan selektiv bortvisning af enkeltindivider er der ikke lovhjemmel til, og allerede af den grund bør fotografen frifindes.
Hanne Rahbæk, forsvarer for Martin Lehmann

For politiet retten til i enhver situation at skønne, om mediernes tilstedeværelse er til hinder for politiets arbejde i en sådan grad, at pressekortets betydning skal tilsidesættes.

For mediernes vedkommende muligheden for at rapportere, hvad der foregår bag politiafspærringer og ikke mindst offentlighedens krav på og interesse i at få at vide, hvad der foregår. Pressens rolle som offentlighedens vagthund, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtrykker det.

Netop Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde en betydelig plads i forsvarerens procedure, og hun påpegede flere sager, hvor Menneskerettighedsdomstolen har vægtet ytringsfriheden og offentlighedens krav på at få besked højere end andre hensyn.

I sagen om pressefotograf Martin Lehmanns anholdelse på den sønderjyske motorvej den 9. september 2015 gjorde forsvarsadvokaten gældende, at politiet overhovedet ikke havde hjemmel til at bortvise pressens repræsentanter fra motorvejen. Der var omkring 300 flygtninge og migranter og en snes pressefolk. De opholdt sig alle ulovligt på motorvejen, men det var kun pressefolkene, der blev bortvist, og kun Martin Lehmann, der blev anholdt.

»En sådan selektiv bortvisning af enkeltindivider er der ikke lovhjemmel til, og allerede af den grund bør fotografen frifindes,« sagde forsvareren.

Men så gik hun videre i en ret detaljeret gennemgang af mediernes samfundsmæssige opgave, nemlig at holde offentligheden orienteret om, hvad der foregår, herunder hvordan myndighederne håndterer en kritisk situation, som flygtningenes ophold på motorvejen ubestrideligt var.

Anklageren erklærede sig enig i, at situationen med rette påkaldte sig stor offentlig opmærksomhed, og han erklærede sig ligeledes enig i, at bortvisningen af mediernes repræsentanter fra motorvejen vanskeliggjorde deres arbejde.

»Men det umuliggjorde ikke deres arbejde,« sagde anklageren. Til gengæld anførte han, at bortvisningen af medierne var nødvendig, fordi deres tilstedeværelse opildnede flygtningene/migranterne til ikke at efterkomme politiets opfordring til at forlade motorvejen.

Under mandagens afhøringer viste der sig nogen uenighed blandt politividnerne. Især politiassistent Dan Søberg fra Østjyllands Politi erklærede, at der efter hans opfattelse og på baggrund af hans mangeårige erfaring med håndtering af demonstrationer og større opløb ikke var »nogen politifaglig begrundelse« for at beordre journalister og fotografer bort fra motorvejen.

Læs også

Byretsdommer Jens Schultz-Hansen erklærede efter proceduren, at sagen rummede så mange elementer, at han og de to domsmænd ikke umiddelbart ville give en tilkendegivelse om dommens udfald.

»Vi vil gerne sove på det,« meddelte han.

Det gør de så. Seks gange. Der afsiges dom mandag den 22. januar kl. 12.00.