Annonce
Indland

Undersøgelse: Danskerne bliver dummere

Efter mange år med højere intelligens i Norden vendte udviklingen i 1990'erne, hvorefter intelligensen faldt.

Mathilde Bech

I årevis steg intelligensen i Skandinavien - herunder også Danmark.

Men i midten og slutningen af 1990'erne vendte den udvikling, og en fremskrivning viser, at danskernes IQ vil blive ved med at falde de næste mange år.

Udviklingen bliver i en ny forskningsartikel beskrevet af professor James Flynn, som er en af de førende forskere inden for intelligens, og professor Michael Shayer.

De har undersøgt udviklingen i intelligens over en længere årrække i Skandinavien, USA og flere andre lande.

Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet Intelligence i udgaven fra januar-februar i år.

- IQ-forøgelsen i det 20. århundrede vakler. Tabet i de nordiske nationer efter 1995 er gennemsnitligt på 6,85 IQ point, når det bliver fremskrevet over 30 år, lyder det i artiklen.

Professorerne har blandt andet kigget på data fra Finland, Norge og Danmark. Her er udviklingen stort set den samme.

I midten og slutningen af 1990'erne begynder IQ'en at falde i alle tre nordiske lande.

Forskerne peger på, at de faktorer, som gav en stigende IQ i Skandinavien, måske har opbrugt deres virkning - blandt andet skolesystemet.

- Vi har set, at skolearbejdet er mindre krævende i mange lande, har James Flynn sagt til det svenske magasin Forskning & Framsteg.

Dataene fra Danmark er delt op i perioden 1988 til 1998, hvor der har været en årlig forøgelse i danskernes intelligens.

Dernæst har Flynn og Shayer kigget på data fra 1998 til 2004, hvor der derimod har været et årligt fald i intelligensniveauet.

De to professorer har så lavet en fremskrivning på en generation, der er 30 år, fra 1995 til 2025. Den viser, der i alt vil være et fald i IQ på 6,48 point.

Men nyere data tyder dog på, at fremskrivningen ikke holder helt stik.

Lektor ved Københavns Universitet Thomas Teasdale fortæller, at hans data for perioden 2005-2016 viser, at udviklingen i intelligensen stort set er stagneret i den periode.

Thomas Teasdale har dog ikke publiceret tallene endnu, som han først fik i hænde for et par måneder siden.

I en mail til Videnskab.dk forklarer James Flynn, at fremskrivningen forudsætter, at "den gennemsnitlige IQ fortsætter med at falde lige så meget, som den gjorde mellem 1998 og 2004".

- Thomas Teasdale kan have ret, men ingen ved det, for der foreligger ingen publicerede data fra efter 2004, skriver James Flynn i en mail til Videnskab.dk.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Nedtælling til en lang valgkamp

Det må bekymre, at forhandlingerne om en udligningsreform for kommunerne er brudt sammen.

En alt for tro kopi

Det hele fungerer, er velspillet og underholdende. Men hvorfor spiller de det? Og så på landets nationalscene.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her