Berømthed med sut
Tilværelsen som barnestjerne var ingen dans på roser. I dag ser Pusle Helmuth tilbage på sit liv.
Hun var sød og irriterende, kær og nævenyttig på samme tid, hende Pusle med sutten fra "Min Søsters Børn"-filmene. Hun var barnestjerne og det var, skal man tro hendes illustrerede erindringer, ingen dans på roser.
»Det at være barnestjerne er en voksenrolle,« skriver hun til allersidst i bogen som en advarsel og opfordring til de forældre, der måske går rundt med en lille ny talentspire i familien: Lad børnene være børn og pas godt på dem. De er sårbare.
Selv blev Pusle - døbt Luise Charlotte Helmuth, datter af skuespillerægteparret Frits Helmuth og Jeanne Darville - barnestjerne som fireårig. Hun var nærmest født ind i underholdningsbranchen - Osvald Helmuth var bedstefaderen og Axel Strøbye bedstevennen i familien. Umiddelbart et ønskebarn, der fik kælenavnet Pusle, fordi hun angiveligt tilbragte så meget tid på puslebordet. Alligevel var barndommen ikke lykkelig.
Faderen, Frits Helmuth, var svag, konfliktsky og hurtigt fraværende - de blev skilt - og moderen, Jeanne Darville, beskrives som temperamentsfuld, jaloux, på evig jagt efter den sande kærlighed og panisk angst for at blive gammel. Om moderens død i midten af 1990'erne handler bogens første kapitel. Det er også her, Luise Charlotte Helmuths talent som fortæller træder i karakter.
En enkel og ubesmykket stil, hvad enten det gælder hende selv eller andre. En "lille, forkælet møgunge", er, hvad hun efter eget udsagn udvikler sig til, da berømmelsen efter de første film skyller ind over hende. Men også en lille pige, der inderst inde hellere ville noget andet end være kendt og feteret. Være som de andre i en almindelig familie, hvor de ubehagelige oplevelser ikke hele tiden skulle fortrænges, have en mor med lidt mindre ambitioner på datterens vegne, samt ikke mindst en far. Ham savnede hun konstant: »Jeg har altid ment, jeg var et barn, der har fået for meget mor - og alt for lidt far.«
Ikke mindst da filmkarrieren stoppede som ni-årig og hun stod tilbage, usikker og afhængig af, at andre kunne lide hende. Hurtigt udviklede hun sig til en tyk og småneurotisk pige, der flakkede rundt mellem en masse dårligt betalte job - kontor, køkken, diskotek - mens hun forsøgte at glemme sig selv i byens natteliv. Vendepunktet kom som 23-årig, da hun fik sin første kæreste, tabte 30 kilo og fik rettet tænder og krop. Da det forhold gik forbi, røg hun ned i det tomme og tykke liv igen, indtil hun mødte manden i sit liv, ham hun i dag er sammen med.
Så derfor ender den godt, denne letlæste og ligefremme historie om barnestjernen Pusle. En historie, der er værd at læse, ikke i kraft af sine anekdoter om de kendte, men for sit portræt af en lille usikker piges lange vej frem mod større selvtillid og ro - og forhåbentlig også omsider lykken og meningen med livet.
Luise Charlotte Helmuth
"Pusle - en personlig historie"
190 sider, 199 kr.
Forlaget Møntergården
UDKOMMER I DAG