Erhvervsboss roser nyt arveforlig

"De er jo til arbejde med".

Sådan lyder rosen fra ejeren og stifteren af den store industrikoncern Linak, Bent Jensen, oven på nyheden om, at S-R-SF-regeringen med støtte fra Enhedslisten og de konservative mandag ændrede på beskatningsreglerne ved generationsskifte i familieejede virksomheder.

Ville koste to mia. kr.

Det omstridte forslag, der oprindeligt ville øge beskatningen fra årsskiftet fra de nuværende 25 til 75 procent, lander nu på en afgift på 50 procent, og det er et niveau, som Bent Jensen godt kan leve med.

I det tidligere udkast ville virksomheder blive ramt, allerede hvis 25 procent af værdierne i en virksomhed bestod af værdipapirer eller kontanter. I den nye aftale bliver grænsen sat til 50 procent.

Som reglerne er i dag kan virksomheder udskyde betalingen af arveafgift, hvis op til 75 procent af værdierne består af værdipapirer eller kontanter.

Bent Jensen var med udtalelsen om, "Jeg har aldrig set større svineri," med til at sætte gang i debatten om den nye arvelov, og ifølge Bent Jensens beregninger ville lovforslaget, der var indarbejdet i regeringens finanslov, koste virksomheden mindst to mia. kr. i udbytteskat og arveafgift, hvis børnene skal overtage virksomheden.

En sejr for fornuften

"Jeg er jublende glad for, at det er lykkedes at få regeringen til at lytte til sund fornuft. Ikke kun på egne vegne, men for alle de titusinder af familieejede virksomheder i Danmark. Jeg er optimistisk på erhvervslivets vegne, for det her viser, at vi kan få regeringen til at lytte til konstruktiv kritik. Især er jeg glad for mine samtaler med SFs ordfører Jesper Pedersen, som var velvillig til at indgå i diskussionen, lytte til vores argumenter og bringe dem videre," forklarer Bent Jensen.

Han medgiver, at var det oprindelige forslag om den såkaldte pengetanks-grænse fastholdt, så var fremtiden for koncernen på danske hænder truet.

"Paragraffen ville have betydet, at hvis min kone og jeg falder ned med et fly, så skulle mine arvinger ryste op med godt 2 mia. kr. i skatter og afgifter. Så var den formue, vi har bygget op, væk på ingen tid. Det ville have betydet, at vi som virksomhed skulle ud at låne for at bevare virksomheden i Danmark, og vores overvejelser var rent faktisk, at så ville familien sælge ud - og dermed ville der være en overhængende risiko for, at de nye ejere ville flytte de nuværende 900 danske arbejdspladser til udlandet," forklarer Bent Jensen.

Urimelig kort høringsfrist

Det var dog også i sidste øjeblik, at lovforslaget blev ændret.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) fremsatte lovforslaget i Folketinget den 21. november, og høringsfristen var sat blot tre dage senere. Planen var, at de nye satser skulle træde i kraft allerede fra årsskiftet.

"Jeg er glad for, at det lykkedes at få ændret på forslaget, men jeg mener stadig, at den alt for korte høringsfrist var en fejl, når der var tale om et forslag med så vidtrækkende og komplicerede konsekvenser for titusinder af danske virksomheder. Men nu har fornuften sejret, og vi kan nu gå videre med vores planer. Selv om jeg har til hensigt at blive på direktørposten i ti år endnu, så er det rart, at vi nu kan gå igang med at forberede en fornuftig overdragelse og et sundt økonomisk fundament for virksomheden, når den tid kommer," siger Bent Jensen.

Minister: Vi har lytttet

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SDF) siger i en kommentar, at regeringen har lyttet til erhvervslivets bekymringer og derfor har forhandlet et kompromis på plads med De Konservative.

"Vi lytter til konstruktive indvendinger, men den nuværende grænse mener vi er alt for lukrativ. Det er vigtigt for regeringen, at vi nu får gjort den mindre lukrativ," siger Thor Möger Pedersen.

Han roser samtidig de konservative for deres villighed til at forhandle, men og ærgrer sig over, at Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke vil være med i aftalen.