Lars Larsen Groups »kvalitetsbyggeri« skal tømmes: Ikke »forsvarligt« at bo der
Det er kun tre år siden, at de første beboere flyttede ind i Lars Larsen Groups boliger i Byhaven i Silkeborg. Men nu skal beboerne i en af ejendommene genhuses, efter man har foretaget en undersøgelse af byggeriet.
Ejendommene er kun tre år gamle og blev af en af projektets to bygherrer kaldt for et »kvalitetsbyggeri«, da man annoncerede lejeboligerne tilbage i 2022.
Nu viser kvaliteten af bygningerne sig imidlertid ikke at have været højere, end at alle beboerne i en af de fem ejendomme, der tilsammen udgør Byhaven i Silkeborg, skal genhuses.