Uromageren fra Videbæk købte 120 geder og skabte en succes. Midt i årtiers debat har han ét spørgsmål til Christiansborg.
»Vi kommer til at stå i en situation, hvor vi ikke kan forandre landbruget, om vi så ville,« siger vestjysk landmand.
31-årige Tobias Christensen må være et kalejdoskopisk drømmesyn for den folketingssal, han gerne vil have svar fra.
For dem, der vil hjælpe de unge, der kokser i et uddannelsessystem.
For dem, der fortæller dem, at »du kan godt«.
Og for dem, der ønsker et landbrug med mere økologi, mindre stordrift og flere specialiserede fødevarer.
Alligevel er en kamp om jord og stigende priser ved at slå ham ud, mens alle taler om landbruget.