Stiger 56 procent: »Det kan blive en kæmpestor gevinst for det pressede elnet«
I Australien har små batterianlæg installeret hos landets husstande og virksomheder afhjulpet kapacitetsproblemerne i elnettet. En dansk professor ser stort potentiale i den australske model og peger på den som en oplagt vej at gå herhjemme.
Ud af det blå bobler en ny løsning frem som en yderst tiltrængt gave til det pressede danske elnet.
Over de seneste måneder har hundredvis af virksomheder og husejere herhjemme nemlig investeret i små batterianlæg, der ifølge en professor kan være nøglen til at få løst den akutte elnetkrise.
»Det kan blive en kæmpestor gevinst for det pressede elnet,«…