Fortsæt til indhold
Erhverv

Female Invests målinger viste en glad arbejdsplads. »Jeg svarede ikke ærligt,« siger tidligere ansat

Da stifterne i Female Invest blev mødt af heftig kritik, henviste de til gode trivselsmålinger. Nu stiller tidligere medarbejdere spørgsmålstegn ved muligheden for svare anonymt.

De er en certificeret »Happy Workplace«, lyder det fra Female Invest.

Alligevel berettede 15 tidligere ansatte i virksomheden i forrige uge om et højt arbejdspres, stor udskiftning, en passiv-aggressiv ledelsesstil, favorisering af medarbejdere og mistillid.

Så hvordan hænger det sammen med gode trivselsmålinger og et flot certifikat fra en »anerkendt« dansk virksomhed?

Ifølge tidligere medarbejdere skyldes det blandt andet en særlig gæst til fredagsbaren, og tvivl om anonymiteten.

Tvivlen betød, at nogle ansatte ikke besvarede målingerne helt ærligt.