Så store er VLAK's foreslåede skattelettelser
En lang række afgifter skal minimeres, mellemskatten skal skrottes og selskabsskatten sænkes. Sådan lyder det i et nyt udspil fra Venstre, LA og Konservative.
Hvis det lykkes Troels Lund Poulsen (V) at danne regering med De Konservative og Liberal Alliance, kan der være store skattelettelser på vej til danske lønmodtagere og virksomheder.
Konkret foreslår Troels Lund Poulsen at fjerne den netop indførte mellemskat på 7,5 pct. samt at sænke elafgiften permanent og lempe selskabsskatten fra 22 pct. til 20 pct.