Vejle, Haderslev og Skanderborg er på listen: Her er det blevet lettere at blive boligejer
I størstedelen af landet er det blevet lettere at blive boligejer. Højere løn, større fradrag og faldende renter gør købernes muligheder bedre i 80 af landets 98 kommuner.
Man hører det her, der og alle vegne.
Boligpriserne stiger, og nogle steder endda så meget, at de er ved at stikke af fra befolkningen.
Men der er et aber dabei.
For godt nok er det rigtigt, at boligpriserne er steget de fleste steder, men det er også blevet nemmere at få fodfæste på boligmarkedet i størstedelen af landet.