I 1980'erne blev han kaldt flippet: Med hjælp fra en finsk robot er hans idéer blevet allemandseje i en desperat branche
Byggebranchen genererer årligt over fem mio. tons affald og står for 40 pct. af Danmarks samlede affaldsproduktion – mens kun en lille procentdel genanvendes direkte. Det vil Christian Christensen gøre noget ved med en finsk robot og en »langhåret« grundtanke fra 1980'erne.
Byggebranchen sviner – både hvad angår CO2-udledning og affaldsproduktion. Derfor er branchen også desperat efter løsninger, der kan nedbringe mængden af drivhusgasser såvel som affald.
En af de løsninger, mener Christian Christensen, at han og affaldshåndteringsvirksomheden Solum, som han stiftede i 1986, står bag. Dengang var han en »langhåret idealist«, der ville redde verden. Nu har han allieret sig med en AI-styret finsk robot og et råd, han aldrig glemmer fra et betroet bestyrelsesmedlem.