»Pengeafpresning« og »korrupte tankegange«: Sådan forhandlede danske diplomater og amerikanske generaler om Grønland
Det handler om hemmeligstemplede dokumenter og kontrakter for milliarder. Historien her kaster nyt lys over USA og Danmarks kamp om Grønland. Danskerne blev rige, mens grønlænderne blev holdt ude i kulden.
Armlægningen er begyndt igen.
Donald Trump siger, han vil overtage Grønland. Måske endda med magt. Det føles helt nyt, endda chokerende. Men Danmark har faktisk stået her før.