Organisationer vil have fuld erstatning: Ellers skal landbruget ud af grøn trepart
Landbruget er blevet snydt i den grønne trepartsaftale, hvis regeringen ikke vil love fuld erstatning for værditab, når der skal rejses skov. Hvis ikke kursen ændres, bør landbruget helt trække sig fra aftalen. Sådan lyder opråbet fra tre af landbrugets store organisationer.
Vi håber ikke, at regeringen har solgt landbruget en trepattet ko.
Sådan lyder overskriften på et brev, som tre af landbrugets største organisationer har sendt til regeringen.