Danskerne farer vild i jagten på billig el – og det er der en bestemt årsag til
Elregninger er volapyk for mange elkunder. Det dræber konkurrencen på elmarkedet. Forbrugerrådet Tænk og Min Strøm efterlyser gennemskuelige elregninger.
Mere end halvdelen af danskerne er parat til at skifte elselskab, hvis de finder et bedre tilbud. Men langt de fleste kommer aldrig til at gøre alvor af prisjagten, fastslår branchefolk og Forbrugerrådet Tænk.
20 år efter liberaliseringen af elmarkedet er der nemlig én afgørende forhindring, som fortsat spænder ben for almindelige elkunders prisjagt, lyder det.