Advarsel fra forhandlingslokalet: Erstatning til landmændene vil få kæmpeaftale til at kollapse
Landmænd, som sendes mod konkurs af trepartsaftalen, skal sikres kompensation, mener Liberal Alliance. De, der mister størstedelen af deres værdier, men lige akkurat kan overleve, vil ikke få erstatning. Det er der simpelthen ikke råd til – så vil aftalen falde fra hinanden, lyder vurderingen.
Liberal Alliance vil nu sikre kompensation til landmænd, der risikerer at gå konkurs, når store landbrugsarealer de kommende år pålægges skærpede miljøregler og skal omlægges til skov eller natur.