Dyrene fra hans fabrik vejer en femtedel af et gram. Men de kan løse én af landbrugets helt store udfordringer
I landsbyen Flemming lidt vest for Horsens er Nordens største insektfabrik for nylig åbnet med en ambition om at producere 100 ton larver om dagen. De kan erstatte det mest klimabelastende foder i landbruget, men vejen til trugene er ikke helt ligetil.
Det er ikke svært at se, hvor soldaterfluerne i Carsten Lind Pedersens fabrik har fået deres navn fra.
Den slanke krop og de lange vinger, der hænger stramt ned langs siderne som på et pingvinsæt, får den til at se hurtig og adræt ud, mens den dybsorte farve på både krop og hoved gør dens udseende en lille smule skræmmende. Som en hveps, der er trukket i uniform.
På Carsten Lind Pedersens fabrik, Enorm Biofactory, der ligger i Flemming mellem Horsens og Vejle, er den da også på en mission, der er temmelig meget større end den selv. Her spiller den nemlig en nøglerolle i fabrikkens ambitiøse mål: