Med kraft og frygt skal SAS reddes
SAS har anmodet om en såkaldt chapter 11-beskyttelse i USA. Den giver den amerikanske domstol en meget stor magt, men den er også dybt respekteret af det finansielle system.
I de kommende måneder vil SAS-ledelsen gå ind i et helt særligt rum med nogle af deres største kreditorer.
I rummet er også en amerikansk dommer, der med stor magt vil styre de forhandlinger, der på den ene side skal redde SAS fra et finansielt styrt og på den anden side stille kreditorerne tilfredse og lade dem komme ud af rummet med skindet på næsen.