DSV - bare forbrugerne køber på nettet
Transportgiganten DSV buldrer frem, og har gennem årene haft værdifuldt gods med til sine aktionærer. Koncernen synes godt rustet til at klare fremtidige udfordringer.
Den 1. august må have været en god dag hos DSV A/S, for det var et flot resultat for 1. halvår, som virksomheden kunne fremlægge. Jeg mener desuden, at det er særdeles prisværdigt, hvordan virksomheden fortsætter med at bevæge sig væk fra den oprindelige kerneforretning med lastbiltransport til at have en hel portefølje af aktiviteter inden for transport.