Damer slog århusiansk pokerspiller
Det lykkedes ikke ikke at gå hele vejen ved VM-eventen i onlinepoker for den århusianske pokerspiller. Han fik dog sit indskud 67 gange igen ved PokerStars' WCOOP.
Heller ikke den århusianske pokerspiller Mikkel Bennedsen, der spiller under aliaset acehole60, kunne gå hele vejen for Danmark ved PokerStars' WCOOP event 30.
Mikkel Bennedsen spillede sig ellers frem til det afgørende finalebord, og inden da havde han flere gange været chipleader i turneringen, hvis førstepræmie var knap 700.000 kr.
All in med es/konge
Han måtte dog se sig elimineret som den tredje spiller ved finalebordet, hvilket var ensbetydende med en 7. plads og en gevinst på 20.440,36 dollars, ca. 105.000 kr.
Acehole60 røg ud, da han endte all-in inden floppet mod to andre spillere. Århusianeren kunne vise AK og modstanderne AQ og QQ. Desværre fik han ingen hjælp på bordet til at slå par damer, og så var exit en realitet.