Sådan vælger du den helt rigtige seng
Drømmer du om en bedre seng? En mere uforstyrret søvn eller måske bare en større seng? Vi tilbringer mange timer i døgnet i vores seng. Derfor er selvfølgelig også vigtigt, at du har en god seng, som understøtter din krop og som passer til din vægt, højde og personlige præferencer. Læs med her, hvis du har brug for et par råd, inden du investerer i en ny seng.
Vælg den rigtige størrelse
For det første er det vigtigt, at du vælger en seng i den rigtige størrelse. Og når det kommer til længden, så lyder anbefalingerne, at du skal vælge en seng, der er (mindst) 20 centimeter længere end din højde. En standard seng er 200 centimeter lang, så hvis du er højere end 180 centimeter, så vil det faktisk være bedre, at du købte en ekstra lang seng på 220 centimeter.
Desuden er sengens bredde også vigtig at have med i dine overvejelser. Hvis du sover med en partner, så bør I købe en seng, der er mindst 160 centimeter bred. For man sover bare ikke særlig godt, hvis man ligger klemt hele natten.
Køb en seng med korrekt støtte
En af de allervigtigste faktorer, når du skal vælge en ny seng, er, at du ligger korrekt i den, og får den helt rigtige støtte. En hurtig metode til at tjekke, om sengen giver dig en optimalt støtte er at tjekke, om din hånd kan være under din lænd. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har du som udgangspunkt fin støtte til ryggen. Hvis du kan, så bør du overveje at skifte til en ny seng med bedre støtte.
Tænk over, hvad dit behov er
Hvad bruger du din seng til? Hvis du udelukkende sover i den, så vil en kontinentalseng eller en boxmadras være tilstrækkelig til dit behov. Men hvis du godt kan lide at læse en bog eller se fjernsyn i din seng, så vil en elevationsseng måske være den rette seng for dig. Med sådan en seng kan du nemlig justere ryg- og benstøtten, hvilket giver dig en bedre siddeposition, når du for eksempel gerne vil se fjernsyn.
Benyt dig af rentefri finansiering
Hvis du har et lavt budget, så sætter det desværre nogle begrænsninger for, hvor stor, god og støttende en seng, du kan købe. Heldigvis findes der en løsning, så du kan få råd til drømmesengen. Du kan nemlig vælge at købe din seng på afbetaling.
Afbetaling er ofte forbundet med høje renter og gebyrer, men sådan behøver det faktisk ikke være, når du vælger at købe en seng på afbetaling. Her kan du nemlig ofte få rentefri finansiering. Så hvis budgettet er lavt, så kan et rentefrit afdrag måske være løsningen for dig, hvis du drømmer om en seng, du kan sove godt i hele natten lang?