Hvad er en osteopat?
En osteopat er en manuel medicinsk behandler som bruger manuelle behandlingsteknikker (teknikker med hænderne) med det formål at øge blodcirkulationen og at rette op på skævheder i kroppen uden brug af medikamenter eller apparater. En osteopat har en holistisk helhedsorienteret tilgang til undersøgelse og behandling af gener og lidelser i menneskekroppen. Osteopaten koncentrerer sig ikke udelukkende om det område i kroppen der giver symptomer, men også på de andre regioner i kroppen der biomekanisk og fysiologisk kan have betydning på symptombilledet. Osteopaten tager brug af et bredt spektrum af manuelle behandlingsteknikker for at balancere og korrigere gener i samtlige systemer i kroppen.
Fakta om Osteopat i Danmark
- I 2018 opnåede osteopati autorisation i Danmark.
- I Danmark er der 210 registrerede osteopater.
- Der bliver i Danmark årligt uddannede i gennemsnittet 20-30 osteopater.
- I Danmark er osteopater også uddannede som fysioterapeut eller læge.
Osteopat betydning?
Osteopati er et terapi system som er baseret på det koncept at kroppen kan under rigtige omstændigheder arbejde mod lidelser og sygdomme. Ifølge osteopaten er de faktorer der er vigtige for generel sundhed; at kroppens systemer og funktion i kroppen fungerer optimal, at al bindevæv i kroppen har en tilstrækkelig bevægelighed og at relationen mellem kroppens systemer og mekanik er i ligevægt. Selvom osteopaten har en holistisk tilgang til kroppen er osteopati udelukkende baseret på moderne videnskab inden for behandling og rehabilitering af lidelser, sygdomme og gener i menneskekroppen.
Hvordan bliver man uddannet osteopat?
I Danmark er osteopat uddannelsen en diplom uddannelse (D.O.) og / eller hvor man kan opnå en mastergrad i osteopati. Uddannelsen er en 4 årig deltidsuddannelse undervist af udenlandske skoler enten fra Belgien eller England. Forudsætningen for at blive optaget på osteopat uddannelsen er at ansøgeren har en bachelorgrad i fysioterapi eller er uddannet læge. Uddannelsens indehold rummer bl.a. fag som anatomi, fysiologi, biomekanik, sygdomslære og embriologi.
Hvordan behandler en osteopat?
En osteopat stræber efter at genoprette kroppens systemers normale funktion samt at rette op på bevægeligheden i led og bindevæv. Formålet er, at kroppen skal komme i et tilstand hvor den kan hele sig selv. Osteopaten anvender udelukkende hænderne til at behandle kroppen på forskellige måder, hvor osteopaten kan tage brug af blide eller hårdere behandlingsteknikker. Osteopatens stærkeste behandler redskab stammer fra osteopatens videnskab og forståelse hvordan kroppen og dens funktion hænger sammen. Dette danner grundlaget til osteopatens vejledning og rådgivning af patientens situation og lidelse.
Hvad er forskellen på osteopat og kiropraktor / fysioterapeut?
I Danmark er de fleste osteopater uddannede som fysioterapeuter i forvejen. Derfor vil en osteopat i Danmark ofte anvende både manuel tilgang men også tilføje aspekter fra genoptræning og øvelsesterapi i behandlingsforløbet.
Forskellen på en osteopat og en kiropraktor er, at en kiropraktor tager udelukkende udgangspunkt i at symptombilledet stammer fra årsager der er at finde i rygsøjlen eller andre led. Kiropraktoren vil anvende manipulationsteknikker (knæk) for at løse problemstillingerne i skelettet. Osteopaten har mere helhedsorienteret tilgang hvor osteopaten behandler også strukturer som organer, blodkar, nerver m.m.
Hvad kan en osteopat behandle?
En osteopat kan behandle og afhjælpe bredt aspekt af problemer og lidelser i kroppen.
Herunder:
- Gigtlidelser
- Smerter i fod, ankel, hofte og knæ
- Rygsmerter, nakkesmerter og iskias
- Smerter i hånd, skulder og albue
- Svimmelhed og hovedpine
- Holdningsrelaterede gener der er opstået på baggrund af graviditet, kørsel og arbejde
- Baby lidelser
- Fordøjelsesproblemer
- Nervesmerter
Grundet behandling af kredsløbet samt organ- og nervesystemet kan en osteopat afhjælpe lidelser som søvnmangel, apnø, vejrtrækningsproblemer, underlivsproblemer m.m.
Aarhus Osteopati
Aarhus Osteopati er Danmarks allerstørste osteopat klinik. Klinikken er at finde både i Aarhus og København. Klinikken har over 20 fuldtids osteopater som behandler ugentligt over 900 patienter.