Boligguide: Finde den rette belysning til dit hjem
Belysning i dit hjem er vigtigt af flere årsager. Først og fremmest er det lamper der skal kunne oplyse dit hjem når solen gennem vinduerne ikke er nok. Lamperne skal kunne oplyse de områder du har brug for for at kunne udføre et arbejde. Det kan fx være en lampe der oplyser din bog eller gør det muligt for dig at se i dit køkken. Men lamper og anden belysning er ikke udelukkende funktionel, det er også din mulighed for at påvirke din indretning og lyset i dit hjem. I denne artikel beskriver vi nogle af de mest klassiske lampetyper der vil kunne passe ind i ethvert hjem.
Loftslamper
Selvfølgelig findes der den helt klassiske og nærmest uundgåelige loftslampe. En lampe der har til formål at oplyse større områder i et rum. En Loftlampe er særligt brugt over spiseborde. Her vil det være oplagt at finde en lampe med personlighed. Netop en der ikke bare skal oplyse dit bord, men som ligeledes pynter og skaber personlighed i din spisestue-
Væglamper
Væglamper er modsat loftslamper beregnet til at give dig lys på mindre og mere specifikke områder. En væglampe er oplagt at bruge i dit læsehjørne eller på væggen ved din seng, så lampen let kan tilgås fra sengekanten og kan slukkes når du går til køjs. Væglamper findes der mange, mange forskellige af og der vil med sikkerhed være nogle lige til dit behov, samt med det rette design og udseende.
Standerlamper
Standerlamper findes i mindre og mindre grad i de danske hjem. Men standerlampen har ligesom væglampen til formål at give lys på et mindre område. Standerlampen kan være med til at skabe hyggebelysning og kan oplyse hjørner af dit hjem, som måske ikke oplyses helt optimalt af loftlamperne eller spots.
Spots
Spost er oplagte at bruge i rum eller steder i dit hjem hvor du mangler belysning, men hvor du egentlig ikke kan finde plads til en lampe. Spots kan nemlig monteres oppe i loftet, så de blot kaster lys ned i dit rum uden ellers at gøre sig så opmærksom på dig selv. En virkelig smart og funktionel måde at få oplyst en gang eller et skab på.
Hyggebelysning
Hyggebelysning må ikke glemmes. I denne kategori tilhøre stearinlys, lyskæder mm. Den slags belysning vi egentlig ikke bruger for at få lyset i sig selv, men udelukkende som den hygge lyset spreder. hvis du har børn vil de med garanti elske at få en lyskæde hængt op på deres værelse, da det netop skaber en hyggelig stemning, men på en yderst sikker måde. Hvis du ikke synes om stearinlys, kan elektriske alternativer benyttes. Der findes mange overraskende naturtro udgaver på markedet
Når du har læst denne boligguide er du forhåbentligt blevet klogere på hvilke typer lamper der findes og hvilke formål de hver især tjener allerbedst. Vi håber du kunne bruge rådene og håber at det har givet inspiration til hvilken type belysning du vil vælge i dit hjems forskellige rum.