Alt for mange unge bliver slået ud af klatgæld 

En undersøgelse udarbejdet af Nordea viser, at den voksne dansker har en gennemsnitlig klatgæld i banken på knap 50.000 kroner. Men det er desværre ikke kun hos voksne mennesker, at privatøkonomien ramler pga. små forbrugslån og klatgæld.

Tal fra RKI afslører, at tusindvis af unge mennesker mellem 18-20 år bliver registreret som dårlige betalere for bagatel beløb på under 5.000 kroner. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at knap 14 procent af danske unge mellem 18 og 30 år oplever at have gældsproblemer. Dette afslører en undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Trygfonden.  

Der er altså en foruroligende stor andel af unge danskere, der allerede i en tidlig alder har svært ved at håndtere deres økonomi, hvilket kan resultere i langvarige og i særdeleshed negative konsekvenser. 

Folk, der ender i RKI, kommer hurtigt ind på en skæv livsbane, og det kan være utroligt svært at komme tilbage på sporet igen. For mange unge får den skrantende økonomi psykiske konsekvenser, og det er svært for dem at leve et almindeligt liv. 

Heldigvis findes der flere og flere sider på nettet, der tilbyder gratis hjælp til at få folk tilbage på rette spor, inden de økonomiske bekymringer udvikler sig til reelle problemer. Denne artikel har samlet nogle af de bedste tips til at få skovlen under din klatgæld:

1. Skab dig et overblik

2. Læg et budget

3. Saml gælden i en kassekredit

4. Kontakt kreditorerne

5. Søg professionel hjælp

 

1. Få et overblik over din økonomiske situation

Først og fremmest skal du skabe dig et overblik over din nuværende økonomiske situation. Det kan du blandt andet gøre ved at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvor meget skylder du? Hvor meget betaler du hver måned? Hvor meget betaler du i renter?  

Læg det hele sammen, så du ved præcis, hvor meget du skylder i alt. 

 

2. Læg et budget – og hold dig til det

Hvor meget kommer der ind, og hvor meget går der ud? Saml alle dine indtægter, herunder løn, pension, sociale ydelser, renter på en opsparingskonto, investeringer, etc., i én kolonne, og alle dine udgifter – faste såvel som variable – i en anden, fx husleje, forsikringer, ferier og diverse abonnementer, herunder TV, mobil, fitness, etc.  

Ved at trække alle dine udgifter fra dine indtægter finder du hurtigt ud af, hvor meget du har til rådighed hver måned. 

Et tip til at øge dit månedlige rådighedsbeløb er at gå alle dine udgifter efter i sømmene, og tjek en ekstra gang, om der ikke er noget, du kan undvære, eller se, om du kan finde nogle billigere løsninger, fx billigere forsikringer. Du kan også prøvet at sælge ud af de ting, du ikke har brugt længe, og dermed øge din indtjening en måned.

 

3. Saml din klatgæld i en kassekredit

Den største ulempe ved at have en masse klatgæld er, at det er dyrt. Det er især de individuelle renter på de små gældsposter, der gør klatgælden utroligt dyr – meget dyrere end at have gælden samlet i en kassekredit. 

Ring derfor til din bank og få en snak om dine muligheder for at åbne en kassekredit, der i langt de fleste tilfælde tilbyder mere fordelagtige renter og gebyrer end små forbrugslån og diverse klatgæld. 

Vær opmærksom på, at din bank godt kan nægte at godkende dig til en kassekredit, for eksempel hvis din gæld er for stor, eller hvis du ikke har en fast indkomst.

 

4. Kontakt kreditorerne

Det er aldrig for sent at tage til kontakt til kreditorerne. Hvis du har fået en rykker, kan du kontakte dem og bede om henstand. Selv når sagen er overgivet til inkasso, kan du kontakte dem om høre om dine muligheder for at indgå et frivilligt forlig.  

Du skal dog være opmærksom på, at din gæld på dette tidspunkt formentligt er vokset betydeligt på grund af de gebyrer, du med al sandsynlighed er blevet pålagt i processen.  

Det værste, du kan gøre, er slet ikke at reagere, da det i sidste ende kan få alvorlige konsekvenser. Du kan eksempelvis risikere at blive påtvunget at skulle pantsætte værdifulde ejendomme eller blive indkaldt til møde i fogedretten.

 

5. Søg professionel hjælp

Hvis det er helt umuligt for dig at genvinde kontrollen over din økonomi, bør du søge hjælp hurtigst muligt. Jo længere tid, du lader din økonomi stå til, desto sværere bliver det at rette op på. Du har ikke bare bedre muligheder, men ligeledes flere muligheder for at betale din gæld af, hvis du hurtigt sørger for at få den rette økonomiske rådgivning.  

Det bedste er som regel at kontakte din personlige bankrådgiver. Forklar ham din situation – ligesom med så mange andre ting her i livet så kan det at tale med andre om sine problemer åbne op for nye perspektiver og endda mulige løsninger.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.